Herlev holdt nytårsfest i Rødovre
RMB-soenderjyske_0100_221120_BP.jpg
Phillip Schultz fik matchstraf i 1. periode. Foto: Brian Poulsen / arkiv
ishockey Mighty Bulls mareridt på isen fortsætter, da de skøjtede ind i det tredje nederlag i træk. Kampene omkring jul og nytår har sendt dem tilbage i tabellen, så de atter må se nedad.
Rødovre Mighty Bulls – Herlev Eagles
1-5
(0-2, 0-0, 1-3)

48:51 1-3 Brett Welychka (Heerwagen)

02:11 0-1 Alexander Edström (uass.)
13:50 0-2 Louis Blak Olsen (Owesson og Linnet)
44:58 0-3 Alexander Lindquist-Hansen
51:23 1-4 Jesper Thörnberg (Asperup)
59:43 1-5 Jesper Thörnberg (Edstrøm), EN

Udvisninger
RMB: 4x2 + 1x5 + 20 (Phillip Schultz)
HeE: 2x2

Skudstatistik
30-29 (8-10, 10-7, 12-12)

Jonatan Nielsen var tilbage på isen og i VIP’en kunne Marco Illemann fortælle, at næste gang Mighty Bulls skulle i kamp, ville han ikke nøjes med at se på.

Kampen startede forsigtigt fra begge hold med en del spil i midtzonen. Det var da også umiddelbart en helt situation, da gæsterne kom i front. Fra en vinkel, hvorfra der sjældent scores, sendte Alexander Edström pucken i panden på William Rørth, der efterfølgende greb ud efter pucken, men i stedet for at ligge inde i gribehandsken, slå Rørth pucken i mål.
Det så meget mærkeligt ud, men det var en klar målmandsfejl.

Efterfølgende overtog Rødovre spillet, dog uden at være farlige, da Herlev formåede at holde Mighty Bulls spillerne på ydersiden og skuddene var derfor nemme at afvise fra Emil Jidskog.

I kampens første powerplay sendte Jesper Thönberg pucken på overliggeren, hvorfra pucken strøg om i pleksiglasset bag Rørth.

Efter overtalsspillet fik Herlev godt fat og sad på spillet – dog uden at være rigtig farlige.

Den næste scoring til gæsterne kom, da Magnus Povlsen fik skøjtet bukserne af Luis Blak Olsen, så han kom alene med Rørth, som også blev udspillet – for en sjælden gang skyld langs isen – efter et par hurtige træk af Blak Olsen.

Næste episode gav en matchstraf til Phillip Schultz, der vendte rundt på en tallerken, løftede albuen let og i samme moment ramte Daniel Baastrup Andersen i hovedet med sin højre albue. Herlevs 21-årige back måtte efterfølgende udgå.

Dermed ventede der Mighty Bulls fem minutter i undertal.

Tættest på at sende Herlev på en 3-måls føring var Anton Johansson, men han måtte se pucken prelle af på stolpen.
Louis Blak Olsen sendte en returpuck forbi et tomt mål, men der blev også afsluttet fra en spids vinkel.

Rødovre arbejde hårdt for at gå til pause bagud med to mål.

Den midterste periode
De første 28 sekunder blev spillet i undertal, hvor Herlev ikke kom frem til afslutninger.

Rødovres angrebskæder i 2. periode

Steffen Klarskov – Trevor Cheek – Brett Welychka
Nicklas Carlsen – Oliver Kjær – Marcus Almquist
Mitch Callahan, Maksim Popovic, Jonas Sass
Magnus Carlsen – Oliver Reuter – Frederik Kaels

De første 10 minutter af perioden fortsatte Herlev med at være spilstyrende og kom også frem til et par halve chancer. Ellers kunne ørnene glæde sig over, at Baastrup Andersen var tilbage på isen.

Næste udvisning faldt igen til Rødovre og igen til Manavian – det ligende en hård kendelse af dommer Grumsen og Manavian var tydeligvis utilfreds med det kald.

Undertalsspillet startede med en friløbet til Jonas Sass, men han er jo ikke ligefrem en skarpretter og heller ikke denne gang, fik Sass scoret sæsonens først mål.

Da Herlev fik styr på pucken, fik de sat et godt powerplay op med Asperup og Thörnberg med to kæmpe chancer – det brændte alvorligt på.

Igen så Grumsen en af Rødovres forseelser i petitesse afdelingen og så måtte en stærkt utilfreds Oliver Kjær til afkøling. Disse to interference, som blev dømt, er set mange gange værre, rigtig mange gange tidligere i sæsonen – og er ikke blevet dømt.

Igen holdt Rødovre stand og personligt sad jeg med et håb om, at lade de to hold spille fem mod fem resten af perioden.

Men sådan blev det ikke, da Alexander Edström sendte pucken ud over pleksiglasset fra egen zone. Selvom han gestikulerede godt og grundigt for at pucken havde ramt en stav eller glasset på vejen ud, så stod kendelsen ved magt. Rødovre skulle spille i overtal.

Mighty Bulls første spil i overtal var dog ikke prangende og så kunne de to hold skøjte målløse fra de midterste 20 minutter.

Det overraskede mig faktisk, at Rødovre vandt skudstikken i denne periode, da jeg slet ikke så tyrene i farlige offensive situationer, var spilstyrende eller kom frem til synderligt mange afslutninger.

Herlevs tur til at spille disciplineret
I pausen blev til en kort snak med Phillip Schultz:
”Jeg har set episoden på video og min matchstraf kan godt forsvares, for jeg løfter albuen, da jeg forsøger med en tackling, for jeg havde set, han var på vej.”

Rødovre kom ud til 3. periode med mere fart og offensiv hockey, men efter et pres fik Herlev en kontra og der sendte Alexander Lindquist-Hansen pucken mellem benen på Rørth. 0-3.

Rødovre fortsatte dog ufortrødent og spillede bølgede frem og tilbage efter scoringen.

Reduceringen kom også – og set ud fra denne periode – var det fortjent.

Brett Welychka opsnappede en returpuck bag Emil Jidskog i målet og sendte pucken det sidste stykke vej ind over stregen.

Igen skulle Rødovre rammes af en udvisning og igen stod en rødovrespiller helt uforstående overfor kendelsen af dommer Grumsen. Denne gang Joshua Heerwagen.
Herlev fik etableret et godt powerplay og var uhyre tæt på en scoring i to omgange. Endelig fem mod fem igen, kiksede Busenius og så kunne Thörnberg sende pucken i mål. Endnu en defensiv fejl kostede.

Så skete det – Herlev fik en udvisning. En klokkeklar tripping, som dommer Hofferd var ene om at se og så var der to minutters overtal til Mighty Bulls, der også trak keeper Rørth, så der blev spillet seks mod fire.

Det brændte alvorligt på, men Jidskog afværgede alle tilnærmelser – også da Herlev atter var fuldtallige og Rødovre pressede på seks mod fem.

Med stillingen 1-4, og små tre minutter tilbage tog Thor Dresler timeout. Satstningen på et vildt comeback forsatte og Rødovre lagde et tungt pres, men Herlev afviste alle forsøg, selvom det brændte alvorligt på.

Men tiden gik og langsomt kunne ørnene se sejren komme i hus og det blev cementeret, da Thörnberg skøjtede fra Busenius og sendte pucken ind i et tomt mål.

En fuldt fortjent sejr til gæsterne, der spillede disciplineret og straffede hjemmeholdets personlige fejl.

Kommentarer
Top