Rødovre Centrum går i rette med statsministeren
DSC_3543.jpg
Ud af Rødovre Centrums 160 butikker, holder godt 20 fødevare og specialforretninger fortsat åbent. Foto: Jon Henriksen
coronavirus Det er misvisende, når statsminister Mette Frederiksen på gårsdagens pressemøde udtaler at storcentre er lukkede, mener Rødovre Centrum, der vil have misforståelsen ryddet af vejen.

”Det er direkte forkert,” lyder det fra Rødovre Centrums administrerende direktør, Jesper Andreasen, efter at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde den 29. december fortalte befolkningen, at landets storcentre er lukkede.
Centerdirektøren kalder udtalelsen misvisende og opfordrer til, at situationen fremadrettet beskrives på en måde, som ikke kan misforstås.
”Man kunne for eksempel sige; ’Salg af dagligvarer, herunder supermarkeder og alle former for fødevarer, apoteker og lignende, er fortsat åbne,” udtaler Jesper Andreasen i en pressemeddelelse.

10.000 kunder om dagen
Ud af Rødovre Centrums 160 butikker, holder godt 20 fødevare og specialforretninger fortsat åbent. Listen med åbne butikker tæller blandt andet tre supermarkeder, to apoteker, en fiskeforretning, en slagter og to helsekostbutikker.
Det betyder en daglig kundestrøm på 10.000 og derfor er det helt afgørende, at kunderne bliver oplyst, at storcentrene ikke er lukkede.
”der er i den aktuelle situation ingen sondring mellem butikker i storcentre og butikker udenfor centrene, og derfor må denne misforståelse forsøges ryddet af vejen,” udtaler Jesper Andreasen.  

 

Disse butikker er åbne i Rødovre Centrum:

MENY
Irma
Føtex
Mad med Mere (slagter)
Private Selection (vinforretning)
Klingenberg Ost
Centrum Fisk
Rødovre Apotek
Rødovre Krone Apotek
Vitalisten
Helsemin
Normal
Matas
Elsebeths Blomster
Blomstershoppen
Camellia Te
Nespresso
Greenmind (åbent for ind- og udleveringer)
Carl Jr. (take-away)
Zafraan (take-away

Kommentarer
Top