Fordomme om ‘indvandrerklasse’ kan afvises
straeber-klasse.jpg
2.p på Rødovre Gymnasium er kendt for at være en klasse med mange elever med flerkulturel baggrund. Men faktisk bør den huskes for at være en klasse med store ambitioner, mener eleverne selv. Foto: Red.
uddannelse Et billede fra Rødovre Gymnasium viser, at elever med en anden etnisk baggrund end dansk har samlet sig i én og samme klasse, men ikke af den grund, du tror.

I en klasse på Rødovre Gymnasium har 24 ud af 27 elever en anden etnisk baggrund end dansk. Kommer du ind i klassen, ser du med det samme en skov af fingre i vejret.
Klassen er notorisk kendt for at rumme de mest ambitiøse elever på skolen. Det er en af de mange naturvidenskabelige studieretninger på gymnasiet, som åbner døren til en høj og prestigefuld videre-
gående uddannelse.
Men selvom karakterer og gode resultater fylder meget i klassen, er det alligevel noget helt andet end svære ligninger, eleverne slås med i hverdagen.
To elever fra klassen afslører nemlig, at de oplever fordomme.
“Jeg vil ikke sige, der er racisme på skolen, men jeg vil sige, der er fordomme,” siger Hüseyin Demir fra
2.p.
‘P’ står egentlig bare for, hvilken klasse det er, men internt i klassen, står det for ‘perker’ ment på en sjov måde.
Fordommen på skolens gange er nemlig, at eleverne bevidst har valgt at komme i samme klasse, og dermed også har skabt sit eget isolerede fællesskab.

Ambitioner
Virkeligheden er en ganske anden.
I et interview med eleverne afliver de alle gisninger om ghettodannelse.
“Jeg blev faktisk lidt flov, da de gjorde mig opmærksom på deres begrundelse for valg af studieretning, som tydeligt bunder ud i ren interesse for fagene,” siger en elev fra gymnasiet.
Faktum er nemlig, at klassen næsten udelukkende er sammensat ud fra elevernes ambitioner.
“Jeg vil gerne være kemiingeniør og derfor vil denne studieretning gavne mig,” siger Belinda Camci fra 2.p
Eleverne er passionerede og motiverede i undervisningen og nævner selv, at det giver resultater:
“Størstedelen af klassen får 10 og 12 i alle fag,”
siger de.

Faldt fra
Nogle af de etniske danskere, der startede samtidigt i samme klasse, valgte at skifte efter kort tid.
“Jeg tror heller ikke, man skal kigge på os. I starten var der fem etniske danskere, men de valgte at skifte, da de så klassen,” siger Belinda Camci fra 2.p.
Hun og de andre elever er kede af frafaldet.
Eleverne siger, at det både skaber tvivl og svækker sammenholdet, når nogen går ud.
“Man tænker, er det en selv, eller er det noget med klassen? Men det er en god klasse,” understreger hun.

Top, top, top
I Rødovre Integrationsråd er formanden bekymret for udviklingen, når så mange med en anden baggrund end dansk samler sig i samme klasse, men hun understreger, at der kan være fornuftige forklaringer.
“Hvis integrationen fungerer uden for klassetimerne, så skal vi ikke male fanden på væggen. ” siger Lally H. Parwana.
Lally har masser af erfaringer med forskellige mennesker af anden etnisk herkomst. Hun beskriver, hvordan det før i tiden var vigtigt med en god og høj uddannelse, som skulle skabe et prestigefyldt glansbillede.
“Der var altid det her med, at man skal være ingeniører og læger, man skal bare være top, top, top,” siger Lally H. Parwana.

Forenet samfund
Hun deler sin bekymring med lokalavisen om hendes kamp for et forenet samfund.
“Jeg synes, at man i Danmark har arbejdet så meget for integration, men at man alligevel kan finde manglende kulturforståelse. Derfor kan en grund være, at eleverne vælger at være i deres egen ‘klan’,” siger hun og viser med fingrene, at klan er et ord i gåseøjne.
Rektor på Rødovre Gymnasium, Peter Ditlev Olsen, mener dog ikke, at udviklingen er et problem.
“Man skal måske passe på med at gøre det til noget, der handler om etnicitet, men selvfølgelig hænger det sammen, hvem er jeg og hvem føler jeg mig hjemme sammen med,” understreger Peter Ditlev Olsen.

Kommentarer
Top