3. december: Winter Wonderland
jule32.jpg
Den skaldede journalist vil afsløre mystikken bag mordet på den nysgerrige arkæolog, men hans redaktør vil kun have positive historier om Rødovre og tvinger ham til at skrive om Winter Wonderland I centeret. Foto: Danish Street Docs
”Brian, jeg har en ide til den der klumme, ’Den Skaldede Journalist’, eller hvad du nu kalder den for. Brian lukkede hurtigt computervinduet med Facebook ned, og skiftede trænet over til et Word-dokument med en endnu ikke færdig artikel... (VIND EN JULEGAVE FRA SKANDS: Gæt, hvor denne episode af JULEMORDET ER INDLÆST HENNE - DER ER ET HINT PÅ BILLEDET NEDERST I KALENDERLÅGEN)

…inden hans chefredaktør, Nicolas Augustine, nåede at kante sig rundt om hans skrivebord.

Brian var blevet kendt i Rødovre som Den Skaldede Journalist, fordi den anmassende chefredaktør havde vundet et væddemål om en Brøndby-FCK kamp og tvunget ham til at skrive det i en artikel. Men han havde vænnet sig til det.

”Ja?”

Brian så spørgende op på redaktøren, og gjorde sig umage for at ligne en, der lige var blevet forstyrret midt i noget meget vigtigt arbejde, og da i hvert fald ikke var i gang med at stalke sin ekskæreste på de sociale medier for tredje gang i dag.

”For så tit opdaterer hun jo helt sikkert,” nåede han at grine af sig selv, før redaktøren rømmede sig:
  ”Hør den her overskrift:”

”Rødovre – et Winter Wonderland,” sagde Nicolas bombastisk med store armbevægelser, mens han malede et fiktivt vinterlandskab i luften.
  ”Et Winter Wonderland?” spurte Brian, som om han ikke havde hørt rigtigt og kastede et blik ud på de triste regnvåde forstadsgader, der emmede af alt andet end julelandskab.
  ”Ja. Rødovre Centeret kommer med sin store juleudstilling med nisser og hele svineriet. De siger; Fuck corona, vi fejrer stadig julen – bare med sprit og mundbind. Pyrus kommer, Tinka kommer, Bro synger julekoncert og der vil være et børnekor, der synger for forældrene…” han lænede sig frem, som hviskede han en stor hemmelighed.

”Der vil endda være fake sne deroppe,” og slog op i en kæmpe latter. ”Det er sgu da Winter Wonderland.”
  Om end uinspirerende, så var ideen ikke så håbløs, som Brian havde frygtet.

Selvom ’Den Skaldede Journalist, var et ret populært indslag blandt læserne, følte han ikke altid, den blev taget seriøst af chefen. Dels det corny navn.

Hanhavde tit tænkt; Er der ikke noget mere cool ved mig, end at jeg er journalist og skaldet? Tøfting blev da i det mindste kaldt for ’Plæneklipperen’ og havde fået lov til at tage det navn med over på EkstraBladet.
   Men det var mest de ideer, han fik smidt i nakken, der gjorde, at han var ved at brække sig. Den ene gang havde han skulle skrive om en kvinde, der var kommet op på redaktionen med en forladt ælling, hun havde fundet ved Damhussøen. Mere Verdens Mindste Nyheder, bliver det altså ikke, så sammenlignet med det, var ’Winter Wonderland’ måske ikke det værste, man kunne støve tastaturet af for.

Detvar formentlig skjult betalt reklame fra Rødovre Centrum, som redaktøren stadig ikke havde fattet, at det store center rent faktisk hed, men stadig en okay historie.
  ”Og samtidig,” afbrød redaktøren tankestrømmen… ” kan du skrive om vores traditionelle julemarked og juletræstænding. Om B77 mandskors julekoncert, hvor de prøver at bunde 24 øl mellem sangene…” han så kort drømmende ud i luften. ”Rødovre har store juletraditioner, vi ’ER’ et Winter Wonderland.”
 Brian kunne godt se det for sig, og ville normalt bare været gået pligtopfyldende i gang, men i dag var mavefornemmelsen en anden.
  ”Jeghavde faktisk en anden ide til en artikel…” sagde han forsigtigt, velvidende, at hans chef hadede at blive skudt ned eller afvist. Især inden man kunne nå at støve en nej-hat forsvarligt af.
  ”Du skal skrive det her. Det er en god historie,” svarede redaktøren straks.
 ”Det skal jeg nok, og det er det, en god historie, helt bestemt…”
 ”Det ER en positiv historie. Folk har brug for det,” understregede redaktøren. ”COVID-19 skriger på flere nisser…”
  ”Ja, det kunne være rart med lidt hygge…” sukkede Brian og prøvede at lyde så anerkendende, som han kunne.

”Men jeg har en ide… faktisk mere end en ide. Jeg har vinkler og kilder til en historie, der ville sparke røv og gøre vores lokalavis til en af de mest omtalte aviser i landet.”
  Nicolas attitude ændrede sig. Det var et særligt blik i hans øjne. Hans grådige blik. Et blik han kun fik omkring lette kvinder, fri bar og store reklameindtægter. Brian følte sig modig nu. Han havde fanget chefens interesse.
  ”Okay, fortæl,” sagde redaktøren.
   ”Jeg vil gerne lave en føljeton om mordet på Johanna Wells på Absalon Camping…” Brian så afventende på sin redaktør, der stirrede tilbage på ham med et blik, han ikke lige kunne aflæse.

Nicolas var kendt som en tegneseriefigur, der ikke havde indset, at han var over sidste salgsdato og i hvert fald ikke hørte hjemme i det natteliv, han påstod holdt ham ung.
    ”Kom med ind på mit kontor,” sagde Nicolas overraskende alvorligt, og gik selv i forvejen. Brian samlede sine noter og fulgte efter ham.
  ”Luk døren,” sagde redaktøren og satte sig alvorligt i sin stol. Det tegnede ikke godt.

Nicolas brugte aldrig sin stol, han stod altid op, når han altså ikke gik rastløst rundt og forstyrrede kollegaerne ved at snakke alt for højt i mobilen med formændene fra byens idrætsforeninger om det rene ligegyldige ingenting. Ingen af dem kunne jo vinde noget alligevel!
  ”Okay spyt ud, lad mig høre hvad du har.”
  Brian satte sig i en af stolene foran bordet. 

”Desidste par dage, har alle de store tv-kanaler været herude og byen har vrimlet med journalister og fotografer, så jeg tænkte…” begyndte Brian, men blev afbrudt.
  ”At du ville skrive et stort resume af de artikler? En slags overblik…”
  ”Nej,” Brian havde lyst til at råbe.

”Lad mig tale ud,” sagde han så tålmodigt, som han kunne.

Han ville ikke virke for følelsesmæssigt involveret, og det overraskede ham faktisk lidt, at han var.
  ”Hvad så?” spurgte redaktøren.
  Ja, hvad egentlig? Han ville ære Johannas minde. Hun havde været et flygtigt bekendtskab under hendes besøg i Rødovre, men Brian kunne lide hende. Hun havde været en sød kvinde, altid glad og charmerende, intelligent og vigtigst af alt, ambitiøs. Brian elskede det ved folk. Deres ambitioner. At man ville noget og rakte ud efter det    
  Han huskede hendes første besøg, da en vikingemønt var blevet fundet ved Schweitzerdalssøen. Hun havde været alt andet end begejstret ved at blive fragtet til Rødovre, og han havde anset hende for en snob, men hurtigt, efterhånden som flere mønter blev fundet og historiens vingesus blæste op, havde hendes glæde og entusiasme været smittende.
  Deres eneste kontakt havde været små samtaler, når hun havde opsøgt avisen for at få tips til småting om Rødovres historie og gode råd, om hvor man kunne finde hvad i denne by med det engelskfjendtlige navn.
  Det var surrealistisk, at hun nu var død.
  ”De skriver om mordet som et overfald. Det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og alt det der…”
  ”Kom nu til sagen.”
  ”Hvad nu hvis det er noget andet?” spurgte Brian lokkende, hvilket fik ham til at få det dårligt med sig selv.

”Hvad mener du?”
  ”Mønter.”
  ”Mønter?” gentog redaktøren blankt med et fåret udtryk malet mellem rynkerne.
  ”Johanna var forbi redaktionen samme dag som hun døde, og kom forbi med nogle mønter hun havde fundet for nyligt på et af Goldman Sachs graverier. Mønter af guld og bronze som havde symboler på sig. Hvad nu, hvis det havde noget med det at gøre?”
  Redaktøren så kort på ham og brød så ud i en kort hånlig latter, inden hans stenansigt kom på igen.
  ”Nej! Bare nej.”
  ”Hvad mener du?” spurgte Brian.
  ”Du skriver ikke den historie. Du skriver om Winter Wonderland. Ikke om mord.”
  ”Men hvorfor ikke?” Brian var lidt chokeret. ”Det er en stor historie for Rødovre; En kvinde skydes i sin campingvogn på Absalon Camping, come-on altså, vi bliver nødt til at være med på vognen.”
  ”Jeg ved godt, det er en stor historie,” sukkede redaktøren. ”Men hvad er din vinkel reelt her? Mønter. Er det det bedste, du har at komme med?”
  ”Hvad nu, hvis det har noget med de mønter at gøre, at hun døde? Hvad nu hvis… vi var med til at få hende slået ihjel?”
  ”Og, hvordan var vi det?”
   ”Hun bad om vores viden.” Han tøvede

”Min viden. Hvem i byen, der kunne vide noget om mønterne, hvem der kunne vide noget om deres betydning…”

”Og hvem sendte du hende videre til?”
  ”Big J…” sagde Brian tøvende og kunne godt høre, hvor tåbeligt det egentlig lød, der på kontoret, mens han sagde det højt.
  ”Big J? Altså ham DJ-flødebollen, der altid prøver at score på Rødager…”

Redaktøren lo.

”Brian, hør lige dig selv. I følge de officielle kilder, havde hun ingen mønter på sig. Jeg siger ikke, at hun ikke kunne have fået taget dem. Men hun havde også fået stjålet kontanter og andre ting. Altså et overfald. Et hjemmeoverfald i en camper, hvis man kan kalde det, det?”
 ”Men mønterne… det er en unik vinkel…” forsøgte Brian.
  ”En kuk-kuk vinkel Brian. Sølvpapirhat, du ved nok.”
  ”Vi kan da ikke bare ignorere, at hun gør et sjældent fund i vores by, kommer forbi her, jeg sender hende videre… og så myrdes hun?”
    ”Var hun virkelig forbi?” spurgte redaktøren

”Hun kan ikke have været særlig flot, siden jeg ikke lagde mærke til hende.” 

Ja, hun var, men om hun var sexet eller ej er sgu da ligegyldigt, min pointe er… Hun var forbi her og viste nogle antikke mønter og bad om hjælp.” Brian sukkede.

”Lad mig nu bare kigge på det, okay? Jeg er træt af at skrive om ænder, der reddes af sindsforvirrede personer i Rødovre eller, om hvor mange cigaretter Miljø-Bente samler op ved Damhussøen og at lave håndholdt propaganda for kommunen. Vi burde have givet borgmesteren dødsdødet. OS, ikke Ekstrabladet…”
  ”Så du ville have haft din Nixon i Gustav?”
   ”NEJ, jeg vil have lov til at arbejde for helvede,” vrissede Brian.
  ”Og det handler ikke om noget andet Brian? Nogen du er lidt desperat for at imponere måske?” spurgte Nicolas ledende.
  ”Nej.” Brian kunne mærke en blanding af vrede og irritation, over måske at være blevet kaldt lidt ud på sin bagtanke.
  ”Så hvis jeg tjekker din computers historik, er der ikke noget… privat… på den…”
  ”Det handler ikke om hende,” sagde Brian, uden at overbevise nogen af dem for alvor.
  ”Brian, ved du hvad en lokalavis er?”
  ”Det er en avis om den by den befinder sig i.”
   ”FORKERT. Vi er ikke blot en avis i en by. Vi er så meget mere. Vi er den tryghedsboble folk vil høre. Hvad får de, når de åbner for Tv-avisen eller går på nettet? Corona. Terror. Sexmisbrug. Krig. Flygtninge. Korruption, kriser og krænkelser. De kigger bange ud af vinduet. De ser Rødovre derude. Hvad skal der blive af Rødovre? Så åbner de for os. Hvem er vi, Brian? Det skal jeg fortælle dig. Vi er eksperterne i at vise dét Rødovre, de inderst inde gerne vil se. Og lige nu, er det Winter Wonderland. Rødovre er ikke mord, men et sted, hvor vi kan lide hinanden, hvor ænder reddes og mennesker med for meget energi, rydder op efter dem med for lidt.”
  ”Så du siger, vi skal lyve og vende det blinde øje til?”
   ”Jeg siger vi skal sælge varen. Vi fortæller om de unge talenter, der er for gode til Mighty Bulls, og om Bro, der hellere vil sydpå – glem ikke det!
  ”Men der er sket et mord. Vi har en unik vinkel på det, måske er der en kult indblandet…”
”Hvis du vil have en unik vinkel, kan du skrive om vikingemønterne i et mindeord og ære hende på den måde. Og hvis du vil have kult, så kan du skrive om, hvordan mønterne hænger sammen med vores vikingefortid. Det et er sgu da kult. Du kan sågar få en hel side til det. Eller vent, er hun sexet?”
  ”Jeg…” han opgav. ”Vikinger og wonderland.. got it…”
  ”Godt,” smilte redaktøren tilfreds for sig selv.
  Brian rejste sig og var nået halvvejs tilbage til sin plads, da han hørte sin chef kalde efter ham.

”I øvrigt,” kaldte hans chef igen. ”Bente ringede før. Hun vil gerne snakke om cigaretter med dig.”

 

I samarbejde med Bryggeriet Skands indlæser vi torsdagens afsnit af julekalenderen et af de steder, den foregår. Hvis du kan gætte, hvor vi er i kommentarsporet på facebook i dag den 3, december, kan du vinde en gaveæske med syv velsmagende og særligt udvalgte øl til juledagene i december.

 

Den 4. december klokken 11 trækker vi lod på Facebook om nedenstående julegave fra Skands, blandt dem, der kan gætte, hvor vi. har indtalt dagens kalenderlåge henne. 

Kommentarer
Top