Vigtig sejr til Rødovre FCs damer
RFC-sejr-over-Hvidovre.jpg
Der var glæde i RFC lejren, efter sejren over Hvidovre Attack. Foto: Privat
Floorball Rødovre FCs damer vandt det vigtige lokalopgør mod Hvidovre Attack, og kom et stort skridt nærmere en plads i slutspillet.
Rødovre FC-Hvidovre Attack
3-0
(0-0, 1-0, 2-0)

27:31 1-0 Martine Terrida (Sarah Hammer)
51:45 2-0 Tine Sand (Laura Thomsen)
51:52 3-0 Tine Sand (Anja Mortensen)

Der var lokalopgør i Rødovre Stadionhal lørdag eftermiddag, da Rødovre FCs damer tog i mod Hvidovre Attack.
Hvidovre Attack en af de største konkurrenter til en plads i slutspillet, og er derfor en af de vigtigste kampe i sæsonen, siger RFCs træner Niels Pedersen, og fortsætter.

”Vi havde en bred bænk til kampen mod Hvidovre, hvor vi stillede med tre målmænd og 16 markspillere, så vi havde rig mulighed for, at gør brug af flere spillere.

Det blev en rolig start på kampen fra begge hold, som lige skulle se hinanden an, så der blev kun spillet frem til få chancer i første periode, som endte uden scoringer.
Rødovre FC lægger fint ud i anden periode, og får spillet sig frem til en del chancer. Syv minutter inde i anden periode finder Sarah Hammer en fri Martine Terrida foran mål, som scorer til 1-0. Umiddelbart efter scoringen får vi en udvisning, og Hvidovre lægger et hårdt pres i vores zone, og vi må arbejde hårdt i boksen for, at holde Hvidovre fra at få udlignet. Det lykkedes, og vi kunne gå til pause med en 1-0 føring” siger RFC træneren.

”Hvidovre lagde hårdt ud fra starten af tredje periode, og de spiller sig frem til en del chancer, men vores keeper Camilla Salejärvi står en suveræn kamp, og holder Hvidovre fra at få udlignet.
Midt i tredje periode, får gæsterne en udvisning og i powerplay øger Tine Sand til 2-0. Syv sekunder senere bliver det 3-0 da Anja Mortensen sender en pasning på tværs til Tine Sand, der sender bolden i nettet, kun syv sekunder efter sin første scoring, i en hektisk afslutning på kampen”, slutter Niels Pedersen.

Kommentarer
Top