Rødovre HKs damer undtaget forsamlingsforbuddet
RH_damer-lyngby_051_030219_BP.jpg

Håndbold damer 2. Division, Rødovre HK - Lyngby, 3. Februar 2018. Sophia Lind

RHs 1. divisionsdamer må genoptage turneringskampe fra den 20. november. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Kulturministeriet har meddelt, at håndboldens 1. division for både herre- og damesenior må genoptage turneringskampe fra fredag den 20. november.

Kulturministeriet har meddelt, at håndboldens 1. division for både herre- og damesenior må genoptage turneringskampe fra fredag den 20. november.
Første divisionsholdene er nu undtaget fra forsamlingsforbuddet på ti personer og kan samles i grupper på op til 50 personer.
Turneringen genoptages ikke allerede i den kommende weekend, da størstedelen af 1. divisionsholdene ikke har haft mulighed for at træne under normale forhold siden seniorhåndbold blev sat på pause, mandag den 26. oktober. Derfor får holdene nu en periode på to uger, hvor de kan træne, som før rækkerne blev lukket ned, har Dansk Håndbold Forbund og Divisionsforeningen Håndbold besluttet.

Turneringen i seniorrækker fra 2. division og ned er fortsat sat på pause frem til og med søndag d. 22. november.

Kommentarer
Top