Nu koster én kvadratmeter bolig over 30.000 kroner
bolig_lejlighed_irmabyen-PALDAN-27.jpg
Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 30.045 kroner, i oktober måned, kommer Rødovre Kommune ind på en 9. plads over kommuner med de højeste gennemsnitlige salgspriser for villaer og rækkehuse. Foto: Michael Paldan/arkiv
boligmarkedet Siden 2019 er huspriserne steget i 68 af landets kommuner. Vi har kigget nærmere på udviklingen i Rødovre de sidste 10 år.
Fakta

Udvikling de sidste 10 år over den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse

Oktober 2010 - 20.098 kroner

Oktober 2011 - 18.657 kroner

Oktober 2012 - 17.911 kroner

Oktober 2013 - 19.655 kroner

Oktober 2014 - 21.997 kroner

Oktober 2015 - 23.937 kroner

Oktober 2016 - 26.025 kroner

Oktober 2017 - 27.480 kroner

Oktober 2018 - 29.784 kroner

Oktober 2019 - 27.863 kroner

Oktober 2020 - 30.034 kroner

Kilde: Boligsiden.dk

Rødovres villa- og rækkehusejere har kronede dage. Faktisk har boligejerne haft et kronet årti.
Priserne er stort set kun gået opad de sidste ti år og hvis du købte en villa eller et rækkehus i 2012, så er værdien næsten fordoblet på otte år. Det viser tal fra boligsiden.dk
I efteråret 2012 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris 17.911 kroner, mens man, i oktober måned i år, i gennemsnit skulle smide 30.034 kroner per m2, hvilket betyder, at et parcelhus på 130 m2 koster mere end 3,9 millioner kroner.
Det højeste niveau, Boligsiden.dk har registreret i Rødovre Kommune, var i juli måned i år, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris lå på 31.191 kroner per m2.
Med kvadratmeterpriser på over 30.000 kroner er Rødovre blevet en by, hvor det kræver nogle solide husstandsindkomster at købe hus og hos EDC Poul Erik Bech tror indehaver Nicklas Lilholm ikke, at priserne har ramt ‘loftet’.
”Vi forventer, at boligpriserne vil fortsætte med at stige. Det nuværende lokale boligmarked er atypisk, da udbuddet af boliger er 30 procent lavere end tidligere år, men efterspørgslen er den samme, hvis ikke højere. Det resulterer i mindre afslag og generelt højere priser,” siger Nicklas Lilholm.

Kommentarer
Top