Derfor er det måske også netop i denne tid, at du er mest tilbøjelig til at stramme budgettet, når det kommer til dig selv, men er det ikke netop, når du giver og giver, at du også skal forkæle dig selv.
Vi har samlet en liste over enkle og prisvenlige julegaver, som du kan give dig selv, hvis du trænger til det.
Hud- og kropspleje fra Munkholm
Når vi taler om selvforkælelse, så er det mest oplagte at gøre, at give sig selv lidt af en spaoplevelse. Desværre kan det nemt blive dyrt, hvis du skulle gå efter hele pakken, men det kan også sagtens gøres for mindre derhjemme.
Få en spaoplevelse hjemmefra, med hudplejeprodukter fra Munkholm, der laver nogle af de lækreste produkter til både ansigtet og kroppen. Munkholm er nemlig et luksuriøst og alligevel billigt mærke.
Noget udover det sædvanlige
Hvis du ikke vil bruge alt for meget tid og energi på at finde på noget, kunne du også gøre det meget simpelt ved bare at give dig selv noget lidt udover det sædvanlige.
Du kunne for eksempel købe friskbagt bagerrugbrød til din frokost, en kop kaffe fra en rigtig kaffebar eller en særligt god shampoo.
Det er noget, du alligevel køber i hverdagen, så hvorfor ikke bruge bare en smule mere for din egen skyld.
Dig-tid
Skal du virkelig spare, så kan det også nogle gange være en stor gave bare at trække stikket og tage en dag kun for dig selv.
Det skal være din dag, så du skal kun gøre, hvad du har lyst til.