Helges Pølser vil altid svinge pølser over disken
helges-pølser.jpg
Billedet er taget kort før Michael Larsen forærede en rød pølse til en sulten hund. Foto: Laurits Bredager
hot dog Glem alt om nedlukning af pølsevogne og grillbarer. Helges Pølser vil blive ved med at holde Rødovres borgere mætte.

Presset stiger på mange danske pølsevogne og grillbarer. Flere af dem er allerede tvunget til nedlukning på grund af konkurrence fra veganske caféer og moderne takeaway-tilbud.
Nu er corona endnu en streg i regningen for de danske pølsevogne, men det får ikke Helges Pølser til at knække.
“Du får ikke noget mere dansk end en pølsevogn, og folk vil altid kunne lide pølser, “ siger Michael Larsen, som er manden på trinbrættet i Helges Pølser.
Den ikoniske pølsevogn på Damhustorvet har i årtier fungeret som restaurant fodkold for et utal af især travle håndværkere. Derfor er Michael Larsen, heller ikke er bekymret for sin pølsevogns fremtid.

Flere stamkunder
Nu er corona dog en stor trussel for de fleste madsteder, det gælder også for Helges Pølser, der klart er ramt af situationen. Store dele af virksomhedens indkomst kommer nemlig fra arrangementer rundt omkring i landet, såsom julefrokoster. I øjeblikket med corona-restriktionerne bliver der dog ikke afholdt store arrangementer, hvilket selvfølgelig går ud over forretningen.
Heldigvis kan den lokale skinkepusher klare sig med den indkomst, de får fra pølsevogne, som den på Damhustorvet, og kunderne vil stadig støt strømme til, vurderer Michael Larsen.
“90 procent af vores kunder er stamkunder og de sidste 10 procent er ved at blive det,” siger han med et smil på læben.
Selv Danmarks skatteminister står ved pølsevognen i sin valgkampsvideo fra 2019 og siger:
“Det er her, vi diskuterer Verdenssituationen.”

Kommentarer
Top