Børnefamilier valfarter til Rødovre
Sommer-paa-Vestvolden-e1606215791169.jpg
Vestvoldens grønne områder er et stort plus for mange børnefamilier.
SPONSORERET INDHOLD Flere og flere børnefamilier søger mod omegnskommuner til København, når familien vokser og 2610 er et særdeles populært postnummer, når drømmen om forstadsidyl og grønne områder skal indfries.

I 2018 rundede indbyggertallet 40.000 i Rødovre og inden 2025 forventer Rødovre Kommune, at tallet er steget med yderligere 5000 borgere.

Rødovre har med andre ord vokseværk og hvis man kigger nærmere på, hvem der så vælger at flytte til kommunen, tegner der sig et helt tydeligt mønster. Det fortæller Jonas Winther, der er ejendomsmægler hos danbolig Rødovre.
”Vi har utrolig mange fremvisninger til yngre par og deres historier er næsten enslydende; De bor i lejligheder i København og vil gerne ud af hovedstaden for at få hus og have, fordi de har små børn eller små børn er på vej,” siger Jonas Winther, der vurderer, at 90 procent af alle henvendelser kommer fra par, der enten bor på Frederiksberg, Vanløse, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Valby.

”Vi vil gerne bo i en kommune med børneinstitutioner og skoler og vil stadigvæk gerne bo tæt på byen. Det kan de få her i kommunen og derfor er Rødovre blevet særdeles hipt blandt børnefamilier fra København,” siger Jonas Winther, der ligeledes oplever, hvordan flere og flere boligsøgende par efterspørger cafémiljøer og udeliv.
”Vestvoldens grønne områder er et stort plus for mange børnefamilier og samtidig er mange boligkøbere, der flytter til Rødovre, glade for at der er kommet café- og udeliv på Damhustorvet og ved IrmaByen, hvor ’Terminalen’ er åbnet,” fortæller Jonas Winther.

Han oplever samtidig, at mange købere er nysgerrige på at finde og blive klogere på Rødovres idylliske smørhuller og her er danboligs eget værktøj ’Vores nabolag en glimrende mulighed for at blive klogere på, hvad man kan finde af legepladser, idrætsfaciliteter og restauranter.
”Rødovre er Danmarks største landsby og på vores hjemmeside kan man via funktionen ’Vores nabolag’ selv navigere rundt i kommunen og se, hvad byen indeholder,” siger Jonas Winther.

Kommentarer
Top