Tre bejlere til erhvervspris
WEB_2_aarets-erhvervspris-holgerdanske_108_231019_BP.jpg
Årets virksomhed i Rødovre 2019 blev Flytteforretningen Holger Danske. På billedet får direktør Tommy Besby overrakt den store skulptur af tidligere borgmester Erik Nielsen. Foto: Arkiv
årets virksomhed: Tre lokale virksomheder er med i kapløbet om at vinde ’Rødovre Erhvervspris’ 2020.

I næste uge kårer Rødovre Kommune for sjette gang årets virksomhed i Rødovre, når den årlige erhvervspris skal uddeles. Normalt plejer Rødovre Erhvervsråd at invitere Rødovres erhvervsliv til prisuddeling på Rødovregaard, men coronapandemien har, naturligvis fristes man til at sige, også ændret på de normale procedurer i forbindelse med uddelingen af erhvervsprisen og i år er Rødovregaard derfor skiftet ud med den store sal i Atlas Biograf, hvor deltagerne vil blive bænket med god afstand mellem hinanden.
Der er i alt plads til 275 gæster og de lokale
virksomhedsejere, der tilmelder sig og dukker op på dagen, vil inden kåringen blive klogere på bæredygtighed og FN’s Verdensmål, når tidligere EU-kommissær og miljø-
minister Connie Hedegaard fortæller, hvordan Rødovres lokale virksomheder kan gøre en forskel.

Følg med på Facebook
Hvem der løber med titlen som ’Årets Virksomhed’ i Rødovre Kommune, kan du læse om på Lokal Nyts facebookside den 28. oktober, hvor vi præsenterer vinderen. Rødovre Kommune holder kortene tæt ind til kroppen og vil kun afsløre, at der er tre virksomheder i spil til årets titel.
”De tre lokale virksomheder vil først blive afsløret på selve aftenen, hvor vi også kårer vinderen,” lyder det fra Frederik Springborg, der er erhvervskoordinator i Rødovre Kommune.

Kommentarer
Top