Tag med Teater Folk i paradis
DSC04057.jpg

Det er et af de mest klassiske stykker, der rammer Rødovre i denne uge, hvor du stadig kan nå at få billetter til en tur i paradis.

Det er et af de mest klassiske stykker, der rammer Rødovre i denne uge, hvor du stadig kan nå at få billetter til en tur i paradis. Foto: Privat
I en varm lejlighed i 1940'ernes USA bliver der vendt op og ned på Stella og Stanleys liv, da fortiden pludselig dukker op i form af Stellas aristokratiske og neurotiske søster Blanche.

Omstigning til Paradis hedder Tennesse Williams klassiske stykke, som den lokale teaterforening, Teater Folk, er stolte af at kunne invitere til i helt nye coronasikrerammer i salen på Hendriksholm Skole.
Williams fortælling handler om drømmenes forfald i virkelighedens skarpe lys, om begæret og voldens slægtskab og om forfaldet af en gammel verdens dyder i mødet med en moderne brutalitet.
“Vi er teaterfolk og vi går op i vores demokratiske processer i vores forening, så der er en ny instruktør og et nyt stykke hvert år. Denne gang er det mig, der har valgt, fordi det er et aktuelt stykke, der siger meget om overgreb og depression,” forklarer Sophie Helene Blendstrup.

Teater Folk er en relativt ny teatergruppe, der stadig har plads til flere

Kreativt fællesskab
Hun står i denne sæson i spidsen for næsten 20 dygtige skuespillere, de er
unge men voksne.
“Vi er forskellige steder i livet, men har det til fælles, at vi alle har dyrket skuespil i lang tid og manglet et sted at spille teater. Derfor har vi startet denne forening, fordi de er en fed måde at udtrykke sig på og så giver det noget stort at være en del af et kreativt fællesskab,” siger hun.
Et fællesskab, der rækker ud over scenen, da foreningen også afholder quizzer og træningsaftener.
“Men skuespillet giver
noget rutine i socialt samvær. Det giver nogle unikke venskaber at spille teater sammen, fordi man prøver grænser af og kommer ud på overdrev og diskuterer ting, man ellers ikke vil have gjort,” siger Sophie Helene Blendstrup, der til daglig underviser på ungdomsskolen.

Modsætninger mødes
Omstilling til paradis rammer da også hendes ord meget godt med sine modsætninger og nedbrydning af samme. Det er et stykke om afmagt, kønsroller, det gode og det onde.
“Og så stiller man spørgsmålstegn ved de ting, man tror, man ved,” siger Sophie, der håber, at publikum vil tage noget forskelligt med hjem fra teatersalen.
“Nogen ser en kvindes forfald, andre ser en historie om vold, andre om karma og andre igen vil bare være underholdt og synes, det er spændende. Jeg synes, vi har prøvet at fremføre en fortolkning, der giver mulighed for fri fortolkning,” slutter hun.

Premieren onsdag aften er udsolgt, men der er stadig billetter til salg til forestillingerne den 15. og 16. oktober på billetto.dk.

Kommentarer
Top