Snigpremiere på Julemordet
kunst-roedovrehallen_219_091019_BP.jpg
Rødovre Lokal Nyts julekalender udspiller sig selvfølgelig i Rødovre. Foto: Arkiv
LOKAL JULEKALENDER Vi ved det godt. Det er først rigtig jul, når kalenderlågen den 1. december rives af, men hvad nu, hvis du kunne få et lille smugkig ind bag den første låge i Rødovres helt egen julekalender, skrevet i Rødovre på baggrund af læsernes helt egne juleideer. Ville du så læse bare en lillesmule med? Hvis ikke, så lad være med at læse videre nu.

Hver aften i december måned træder en ny person fra Rødovre ind i et fint selskab med Pyrus, Tinka og alle de andre, der har været vigtige personer i en julekalender.
Det er nemlig læserne selv, der er kommet med idéer til karaktererne i Rødovres helt egen julekalender, ‘Julemordet’.
Nogle af dem klarer sig bedre end andre, men fælles for dem er, at det er deres venner, der har ønsket, at de fik en plads i julekalenderen.
Hver aften på rnn.dk og Facebook i december måned kan du derfor gætte med på, hvem der er med i dagens julekalender og vinde en præmie.
Men der stopper det hyggelige altså også.
For det er en voksenjulekalender med magt, intriger, korruption og selvfølgelig et mord.
Det hele starter nemlig med et mystisk mord på en nysgerrig arkæolog, når læserne for første gang nogensinde kommer til at styre handlingen i deres helt egen julekalender, der tager dig med under jorden og viser helt nye sider af en by, du troede, du kendte ud og ind. Men intet er, hvad det ser ud til, i Rødovre.
Her fører fundet af mystiske mønter fra vikingetiden under udgravningen af en sø til et kapløb om at redde julen i det lille samfund, der i århundreder har levet oven på en mystisk hemmelighed.

Hele Rødovre er med
Nu graves der i fortidens muld i alle byens Verdenshjørner; Fra Rødovre Port i Syd til det gamle Islev i Nord, leder de store gravemaskiner efter mere, end der står skrevet i de snedigt udformede byggekontrakter.
Et nedbrændt stationscenter, en lukket skole og et forladt Tivoli er sammen med to sprængte højhuse bare en lille del af det historiske røgslør, som trækker spor helt ind i hjertet af rådhuset og tilbage gennem årtierne.
Nu er det op til en afdanket DJ med hjælp fra en fyret kriminalbetjent at stykke ledetrådene sammen og redde julen inden en religiøs sekt og en international pengetank splitter byen ad. Men de har travlt. Snart skal en kæmpe stenskulptur nemlig flyttes og flere mysterier vil se dagens lys, som sender vores helte på jagt efter okkulte ledetråde i gamle Heerup-malerier, glemte kirker og underjordiske bunkere.

 

1. december
Last Christmas

Selvom hun var vokset op i Chicago, en af de mest skydeglade byer i USA, ja, hele verden faktisk, havde arkæologen Johanna Wells, aldrig prøvet at høre et ægte skud og da slet ikke at blive skudt efter! Før nu.
Som hun spurtede henover græsset i det bælgravende mørke på Damhusengen, fik hun et par åbenbaringer, der ville have fået hende til at le, hvis det ikke var fordi, hun havde for travlt med at flygte for sit liv.
Dels, at hun måtte hele vejen til Danmark, og så en lille Københavnerflække som Rødovre af alle steder, for at opleve at blive skudt efter. Det virkede absurd, og som en historie hun huskede sig selv på at fortælle derhjemme til sine venner. Hvis hun altså vel at mærke overlevede dette kapløb med døden.
Men også skuddene selv. Hun havde altid troet, at det ville være noget a la Die Hard med masser af lyd og tjubang omkring sig. Det var heller ikke tilfældet. Dem, der skød uden lyddæmpere, nogle lokale gættede hun på, eftersom de talte dansk og som helt sikkert skød efter hende, mindede hende om glorificerede kanonslag ’at best’. Kanonslag med en accent, tænkte hun, midt i et prustende åndedræt.
Lyddæmperne, der tilhørte den anden gruppe, som hun ikke var sikker på prøvede at beskytte eller dræbe hende, men som også helt sikkert jagede hende, var ikke de der ’pling pling’, som i James Bond-film. Det var mere lyden som et brev, der blev trukket ekstra hurtigt ud af en rudekuvert. I begge tilfælde ret skuffende, hvis man kunne tillade sig at tænke sådan i hendes situation.
Det mest absurde var, at selvom hun var bange og havde galoperende dødsangst, så følte hun også et overraskende rush livsglæde, og hvis det ikke var fordi, latter ville afsløre hendes posi-
tion i mørket, så ville hun have hylet af fryd og skreget sit bedste stammekrigsråb, mens hun løb der i det dugvåde græs.
Kun en halv time forinden, havde hun stået på Shell-tanken på Roskildevej, et lille stenkast fra den trailervogn på Absalon Camping, der skulle ligne hendes hjem i denne tid. Hun havde stirret ind i kølemontren og hadet sit liv.
Hun havde mildt sagt haft en dårlig dag.
Først havde hun gjort sit livs fund, der formentlig ville blive højdepunktet i hendes karriere; En ny møntfod, små næsten helt runde mønter slået med en blanding af guld og bronze, der alle bar et symbol. Tre havde hun fundet i alt, men med hvert deres symbol. To, der lignede dyr med horn, en stor ged eller en lille tynd tyr måske, og en dreng med fløjte på.
Helt banebrydende og lige til 15 minutters berømmelse blandt gråhårede historienørder over hele verdenen, men så var hun blevet afvist af et møgøre, der nægtede hende en større udgravning.
Straks derefter var hun blevet fyret fra sit arbejde, som arkæologikonsulent hos Goldman Sachs, på baggrund af kontraktbrud. Noget fis selvfølgelig.
Hendes jobbeskrivelse bestod i at være til rådighed og bidrage med sin ekspertise, bedømme og datere, og sørge for, at man ikke ødelagde noget, der potentielt skulle fredes.
Oversat til dansk entreprenørsprog, så selv de mest godtroende på det arkitekttegnede rådhus i Rødovre forstod det; du skal feje ting ind under gulvtæppet, tage hvad du kan redde af potentielle artefakter og ellers bare sørge for vores bygninger og pengemaskiner ikke bliver forsinket.

Kommentarer
Top