Politiet: Skyd ikke naboens kat
ING_19071_30754.jpg

cat

Rødovre oplever lige netop nu, at flere katte mishandles og bortføres, fordi deres ejere ikke kan holde dem inde på matriklen. Foto: SignElements
pas på katten På to uger er mindst tre katte i Rødovre blev skudt med hagl. Det er ikke bare dyrplageri og livsfarligt, det er også ulovligt og har været det siden 2014.

Forargelsen var på størrelse med ramaskriget, da flere borgere i sidste uge delte tragiske oplevelser på
Facebook af, hvordan deres katte var blevet skudt med hagl eller på anden måde mishandlet og bortført i Rødovre.
Mindst én kat blev såret så meget, at den måtte aflives og flere andre frygter for deres husdyrs liv. Årsagen til den voldsomme debat er, som vi også kunne skrive i sommerferien her i Lokal Nyt, at flere katte skider og ødelægger områder hos andre haveejere end deres ejere.
Det har i flere tilfælde fået ukendte gerningsmænd til at tage loven i egen hånd. Det er nemlig sådan, at katte skal holde sig inde på ejerens matrikel.
Alligevel er det helt uhørt, at man skyder andre menneskers katte, understreger Thomas Mejborn, der er vicepolitisinspektør hos lokalpolitiet i Rødovre.
Det er da også ganske ulovligt og har været det siden Mark- og Vejfredsloven blev ændret i 2014. Her blev det nemlig også gjort forbudt at skyde fremmede katte på sin grund.
”Det er ikke unormalt, at man skyder med luftvåben i sin egen have, men man skal sørge for, at man ikke skyder ind i andres haver, heller ikke uforvarende.
Man må altså ikke skyde katte. Det er fuldstændig uacceptabelt. Man kan blive sigtet af politiet for dyremishandling og det er der typisk bødestraf for,” siger Thomas Mejborn.
”Men det er ikke straffen, der er det væsentlige. Man skal ikke skyde dyr i stedet for at løse problemerne,” understreger han.
I stedet opfordrer lokalpolitiet til, at man går i dialog med sine naboer og genboer.

Måtte aflive katten
Det var der måske nogen, der kunne have lært af tidligere i oktober måned, hvor Benja Scavenius
Sonne-Schmidt med blødende hjerte skrev på den digitale opslagstavle, Facebook Rødovre, at nogen havde skudt både hendes og andres katte.
”Vi måtte med to grædende børn aflive den, da der var en punkteret lunge og flere indre blødninger, så den stod ikke til at redde,” skrev hun.
I kølvandet på hendes opslag fulgte ikke mindre end 363 kommentarer – de fleste fyldt med sympati og sorg, men også nogle med opfordringer til
at tage bedre ansvar for de firbenede venner.
Og det er netop humlen med sagen; at vi snakker sammen om problemet, mener lokalpolitiet.
”Hvis deres dyr chikanerer dig, så gå rundt og spørg, hvem der har katten og få en dialog om, hvad der er irriterende og hvad der kan gøres,” siger Thomas Mejborn.
Som udgangspunkt skal katte, ifølge loven, holdes på egen matrikel.
”Men det kan være svært at styre,” indrømmer Thomas Mejborg, der påpeger, at katteejerne skal til-
stræbe, at kattene ikke kommer ud.
”Man skal tage sig de forholdsregler, man kan, men man kan også opsøge naboerne og få accept. Ellers må man sætte hegn om sin have,” siger Thomas Mejborn.
”Uanset hvad, må man ikke skyde kattene. Hvis nogen har en kat i Rødovre, der bliver beskudt, skal de ringe til politiet. Vi tager ikke ting som en anmeldelse, hvis det bare er skrevet på Facebook, men vi har brug for at høre om det, for hører vi kun om et tilfælde, ser vi det måske som en anderledes udfordring, end hvis vi får anmeldelse af flere.

Kommentarer
Top