Pokalkamp afgjort i overtiden
avarta-nykoebing_1323_060920_BP.jpg
Emil Thomsen udlignede til 2-2 i de 2 x kvarters ekstra spilletid. Foto: Brian Poulsen / arkiv
fodbold Avarta spillede i eftermiddag pokalturnering, Sydbank Pokalen, i Ringsted, der lagde græs til en dramatisk affære, som blev afgjort efter forlænget spilletid.
Ringsted - Avarta
2-3
(0-1)

1-1 Ashraf Saber (47')
2-1 Christian Larsen (97', str.)

0-1 Tobias Pedersen (36')
2-2 Emil Thomsen (101')
2-3 Tobias Pedersen (104')

119' Ashraf Saber , udvist - Ringsted
121' Emil Wass, udvist - Avarta

Det blev en dramatisk eftermiddag på grønsværen i Ringsted, da Avarta var på besøg hos de blåklædte værter fra midtsjælland, der topper Sjællandserien.
Så det var en flok selvtillidsfyldte spillere fra Ringsted, der tog mod bundholdet fra 2. division, Avarta.

Men det var gæsterne fra Espelunden, der bragte sig front 0-1, da Tobias Pedersen scorede kampens første mål, men kun to minutter inde i 2. halvleg blafrede nettede igen, da Ashraf Saber fra Ringsted udlignede til 1-1.

Der blev ikke scoret mere i den ordinære spilletid og efter syv minutters forlænget spilletid, måtte de to hold i 2 x 15 minutters ekstra spilletid for at finde en vinder. Det så Ringsted ud til at blive, da Christian Larsen bragte hjemmeholdet foran 2-1 på et straffespark.

Men igen gik anfører Emil Thomsen forrest, da han udlignede til 2-2 og inden de to hold fik en kort og tiltrængt pause, så havde Tobias Pedersen scoret sit andet mål og bragt Avarta på 2-3 i den vilde 1. halvleg af den forlængede spilletid.

Dramaet fortsætte i 2. halvleg, da både Ringsted og Avarta fik en udvisning omkring det 120. spilleminut – dog med to minutters mellemrum og efterfølgende blev der spillet fem minutters ekstra overtid, så det føltes som en evighed at være Avarta-mand i midtsjællandske under den dramatiske afslutning, der var en pokalkamp værdig.

Endelig lød slutfløjtet og Avartas spillere kan glæde sig over avancement til Sydbank Pokalens 3. runde. Måske et Superligahold venter i næste runde?

Kommentarer
Top