Podcast: Massespurter, touren og livet i Rødovre
morkov-21-jpg-1577788966.jpg
I avisens podcast 'Ferdinand' går vi tæt på rødovreborger og cykelrytter Michael Mørkøv, der regnes for at være en af verdens bedste hjælperyttere. I podcasten kan du blandt andet blive klogere på, hvad rytterne foretager sig mellem etaperne til Tour de France. Foto: ©Sigrid Eggers/Deceuninck - Quick-Step Cycling Team
podcast Michael Mørkøv frygtede for karrieren, da han flyttede fra Toscana til Rødovre, men det viste sig, at beslutningen kun gjorde ham til en bedre cykelrytter. Det, og meget mere, kan du høre mere om i avisens podcast ’Ferdinand’, hvor ’Ræven fra Rødovre’ er gæst.

Han er en af Danmarks mest vindende cykelryttere og så bor han såmænd lige her i Rødovre. Michael Mørkøv, eller ’Ræven fra Rødovre’, som vi har døbt ham i avisen, havde en stor aktie i Deceuninck-QuickSteps succes under årets Tour de France, hvor det blandt andet lykkedes holdet at vinde den grønne pointtrøje. Det fortæller Mørkøv meget mere om i avisens podcast ’Ferdinand’, hvor han også kommer ind på, hvordan det var at være en del af verdens største cykelløb under en pandemi.
I ‘Ferdinand’ fortæller Mørkøv også om, hvordan han frygtede for karrieren, da han sammen med sin kone Trine flyttede fra idylliske Toscana i Italien til Rødovre, da familien voksede.
”For mit vedkommende var det en stor udfordring at flytte hjem til Danmark efter at have boet rigtig mange år i udlandet, hvor der var gode trænings-
muligheder. Jeg var nervøs for, om det blev enden på min karriere at flytte til Rødovre, men set i bakspejlet har jeg kun udviklet mig og blevet bedre til det, jeg skal være god til,” fortæller Mørkøv blandt andet i podcasten, hvor den lokale
cykelrytter også fortæller om den noget specielle Tour de France i 2012, hvor det lykkedes at erobre den prikkede bjergtrøje.

Her kan du høre podcasten

Du kan også hente podcasten via Apples podcast-app ved at søge på ‘Ferdinand’.

Kommentarer
Top