Men ikke i Rødovre
iss_1934_01120.jpg

Playing Padel Tennis in an Indoor Court

Liberal Alliances Erik Hansen efterlyser padelbaner i Rødovre Foto: SignElements
læserbrev Alt mens vores faktaresistente politikere og bedagede bestyrelsesmedlemmer fra FIR aftaler en idrætsforeningsstrategi, som for flere år siden overlevede sig selv - så sker der faktisk noget udenfor bygrænsen.

Padel – en kombination af squash og tennis er den absolut hastigst voksende sportsgren i Danmark, resten af Norden og hele Europa.
På kun små tre år, er antallet af padelbaner herhjemme steget fra cirka 25 til at nærme sig nummer 200 indenfor et par uger. Adskillige rødovreborgere er allerede aktive på banerne rundt omkring i nabokommunerne – og interessen eksploderer simpelthen i øjeblikket. Der er ikke en weekend, uden at der er en-eller-anden padelturnering indenfor 10 km fra Rødovre.
Det skal også nævnes, at padel forlængst har overhalet tennis som den næststørste sportsgren i Spanien (fodbold er størst).
Allerede før Corona-krisen (da man stadig tog på ferie i det sydlige) var det iøjnefaldende, at mange tennisbaner blev erstattet med padelbaner.
Men ikke i Rødovre.
Hvis nu det skulle lykkes mig, at få politikerne til at kigge udenfor egne grænser, så vil man såmænd også opdage, at alle Storkøbenhavns kommuner med divisionshold i fodbold har en opvisningsbane med lysanlæg. Avarta har godt nok “kun” været divisionsklub i 41 år, men alle har jo haft en forventning om, at nu ville der snart komme et lysanlæg.
Men ikke i Rødovre.
Og i langt de fleste af landets kommuner stiger antallet af idrætsaktive.
Men ikke i Rødovre.
Gad vide, om der kunne være en sammenhæng.?

Kommentarer
Top