Jeg er blevet udsat for sexisme!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv/Brian Poulsen
chrumme For små 10 år siden blev jeg taget hårdt i hånden - af en kvindelig kollega - og modvilligt slæbt ud på dansegulvet, hvor jeg nærmest blev tvunget til at bevæge mig ’pirrende’ rytmisk til musik og blinkende discolys.

Morten Østergaard lagde sin hånd på Lotte Rods lår. Hun flyttede hans hånd. Sagen lukket.
Morten Østergaard sendte en ”føler” ud og han fik et ”afslag”. Det sker HVER fredag/lørdag på Crazy Daisy eller på Rødager Bodega for den sags skyld.
Jeg bliver jo heller ikke krænket over tilbudsavisen fra Fakta. ”Nej tak. Jeg spiser ikke ost” – så er den vel ikke længere.
Der er forskel på en ”hånd på låret” og ”oralsex eller fyreseddel”.
Ligesom der er forskel på, at køre uden lys på cyklen og skære en journalist op i en U-båd. Små og store synder. Jeg synes, at dem med ”hånden på låret” ødelægger det lidt for dem med ”oralsex eller fyreseddel”.
Det er SELVFØLGELIG ikke morsomt, at blive taget på låret af en fyr, man ikke gider, men så er det heller ikke værre.
Det er så moderne, at råbe op: ”Jeg er blevet udsat for sexisme. Hvor skal jeg skrive under?”
Selvom det virker, som om at ”sexisme” er en eksklusiv klub for kvinder, så vil jeg da også bidrage med, at jeg OGSÅ er en af dem, der har været udsat for sexisme.
For små 10 år siden blev jeg taget hårdt i hånden – af en kvindelig kollega – og modvilligt slæbt ud på dansegulvet, hvor jeg nærmest blev tvunget til at bevæge mig ’pirrende’ rytmisk til musik og blinkende discolys. Prøv at hør her, jeg gider ikke engang at se ”Vild med Dans” endsige SELV at skulle udføre det. Jeg følte mig MEGET utryg ved situationen. Jeg brød mig BESTEMT ikke om det. Jeg vil ikke stå frem med hendes navn, for det handler ikke om navn, men gerning.
Jeg besluttede dog med det samme (ikke 10 år senere) at sådan behandler man ikke Chrumme. Jeg besluttede mig for, at min 5 år yngre kvindelige kollega, IKKE skulle slippe afsted med sådan en opførelse UDEN nogen form for konsekvens. Jeg tog affære og fik et alvors-ord med hende. Jeg er HELT sikker på, at hun er stoppet med hendes ”uheldige” adfærd efter vores samtale. Eller rettere sagt, det HÅBER jeg, at hun er, for nu har vi trods alt været gift i snart 6 år.
Vi kender alle biograf-tricket fra da vi var unge mænd, hvor man lige ”strakte” sig og vupti, så var armen lige omkring pigens skuldre. Vi drenge tog chancen. Ja, og nogle gang fik armen lov til at blive liggende og andre gange blev den fjernet. Interesse eller ingen interesse.
Men nu har vi jo så meget statsstyring i øjeblikket, at man holder pressekonferencer om, hvordan børnefamilier
skal fejre Halloween og holde efterårsferie – i coronas hellige navn. Så hvorfor bliver der ikke bare oprettet en statslig styrelse for tvangsægteskaber. Så får du et brev, når styrelsen har fundet dig en passende partner. Ikke mere kurmageri og misforståelser.
Som en kvindelig single skrev på Lokal Nyt’s Facebook side: ”Hun (Lotte Rod) ødelægger det sgu da for alle os andre, som gerne vil have en hånd på låret og et klask i røven”.

Kommentarer
Top