Forsamlingsforbud sætter håndbolden på pause
RH_Damer-bjerringbo_1244_060920_BP.jpg
Ida Bøje Gerdes og RHs 1. divisionsdamer, er foreløbig sat på pause frem til og med den 22. november 2020. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Jeg havde set det komme, og jeg tror ikke vi får spillet flere kampe i år, siger RHs herrertræner Jonas Jensen. Forsamlingsforbuddet gælder for forsamlinger på maximalt 10 personer på seniorplan, fra 1. division og ned til U19.

Med regeringen og sundhedsmyndighedernes seneste udmelding om at lukke yderligere ned for samfundet ved at begrænse forsamlinger til maximalt 10 personer, vil alle håndboldkampe fra 1. division og ned til U19, foreløbig blive sat på pause, til og med søndag den 22. november 2020.

Spillerne må gerne træne, så længe de holder sig til sundhedsmyndighedernes retningslinjer om forsamlingsforbud på 10 personer. Det gælder for træning på seniorplan fra 1. division og ned til U19, og omfatter dermed Rødovre HKs 1. division damer og 2. divisions herrer.

”Jeg havde set det komme. Vi har faktisk spillet længere end jeg forventede, og jeg tror ikke vi får spillet flere kampe i år, og tvivler på, om turneringen bliver spillet færdig”, siger Rødovre HKs herrertræner Jonas Jensen.

For ungdomsafdelingen er det tilladt at samles 50 personer til træning, og det betyder, at ungdomsafdelingen kan fortsætte med træning og kampe som hidtil.

Kommentarer
Top