2000 corona-anmeldelser
rc-1-1200x800-1200x800.jpg
Politiet har flere gange været på kontrolbesøg i Rødovre Centrum. Her sammen med både borgmester og centerdirektør. Foto: Presse
KONTROLBESØG Det er ikke kun på de sociale medier, at borgerne raser over deres naboer, når de ikke holder afstand eller følger anvisninger for lukketider og maskebrug. Mere end 2000 gange har borgere corona-anmeldt hinanden til politiet på Vestegnen.

Ikke mindre end 11.000 gange er politiet på Vestegnen kørt ud for at undersøge mulige brud på coronaretningslinjerne.
2000 gangen, fordi borgere har anmeldt andre borgere.
Med de nye restriktioner, der er blevet indført de seneste uger på grund af genopblussen af corona-smitte, gør Københavns Vestegns Politi sig nu klar til at fortsætte den indsats – og tallene viser vigtigheden af, at alle løfter i flok.
”De mange anmeldelser viser, at dette er en sag, der har stor betydning for borgerne. Det er rigtig positivt og vi opfordrer til, at I fortsat kontakter os, hvis I oplever brud på coronarestriktionerne,” siger politidirektør Kim Christiansen.

378 sigtelser
Selvom politiet har ført tilsyn – og mange gange hentet ind af bekymrede borgere – har det kun ført til 378 sigtelser på Vestegnen.
“Vi har ikke ført disse tilsyn for at genere borgerne, men for at sikre at smitten ikke bredte sig – til vores alles bedste. Og langt langt de fleste steder, har vi mødt samfundssind og forståelse for, hvorfor til-
synene har været nødvendige – og fortsat er det,” siger politidirektør Kim Christiansen.

Mange mennesker
Tilsynene er blandt andet blevet ført med politikredsens restauranter, storcentre, parker, testcentre, caféer, byggemarkeder, selskabslokaler, værtshuse, fitnesscentre, S-togsstationer – og mange andre steder.
“At der er udført over 11.000 tilsyn vidner om omfanget af opgaven, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose den indsats Vestegnens betjente har lagt for dagen i denne særlige tid,” siger Kim Christiansen.
Også i den kommende weekend vil Københavns Vestegns Politi igen være på gaderne med politi-
patruljer, der er særligt dedikeret til corona-opgaver.

Kommentarer
Top