Vinterdepressionen
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Den kom tidligt i år! Corona og sexisme. Det er hovedemnerne dette efterår.

Og kan man overhovedet foretage sig noget som dæmmer op for begge dele?
Ja, aflys julefrokosterne.
I mit firma er vi delt ind i 2 hold – som skiftevis arbejder på kontoret og hjemmefra – som jeg plejer at sige, skulle vi få corona – så er det kun 50% af medarbejderne, man skal sende bårebuket
til.
Den store julefrokost er blevet aflyst; nul corona – nul sex-chikane.
Aviserne og TV flyder med corona og sexisme – ja, det er faktisk så trist, som det kan blive.
Ja, nogle gange drømmer man om et lille terrorangreb, bare for at få noget andet på sende-
fladerne. Eller måske vi kan nøjes med en storm og lidt hævet vandstand.
Mundbind på restauranterne. Familiefester bliver holdt på et minimum. Holde afstand. De unge kan ikke feste (de er derhjemme HELE tiden). Nærmest ingen nye film i biffen. Nul koncerter (af dem jeg kan lide). Ingen udlandsrejser til sol og sommer. Ja, og så er det nærmest efterår udenfor.
Hvis der er noget, jeg er sikker på, så er det, at min vinterdepression allerede sætter ind 1. oktober.
Jeg prøver at finde noget, som kan være et lyspunkt. Noget der kan gøre det op for den mørke tid, vi lever i. Jeg tror ikke Philip Faber og fællessang hver for sig kan gøre det. Der skal noget stærkere til.
Måske jeg skulle begynde at male, men på den anden side, hvem gider at se på et lærred malet HELT sort.
Man kunne begynde at skrive en bog, men med titlen ”100 måder at begå selvmord på,” bliver det nok heller ikke særlig morsomt. Jeg har med vilje undtaget at kaste mig ud foran et tog, fordi togene kører alligevel ikke til tiden. Een ting er at dø deprimeret, en anden er at dø irriteret og gennemblødt.
Måske jeg skulle skrive en science-fiction roman. En fjern fremtid, hvor man kan gå både højre og venstre om Damhussøen. Hvor man krammer, når man mødes. Synger og danser til en ”Vi Elsker 90’erne koncert”, hvor man overhovedet ikke spritter af i Netto og hvor man booker rejser til sol og sommer og ånder hinanden i ansigtet i metroen.
Hold nu kæft, hvor jeg savner ”mit” gamle liv. Men på bagsiden af alt dette her, så tror jeg, at jeg har haft min sidste vinterdepression, for jeg behøver bare at tænke på året 2020 – så er jeg sikker på, at jeg får det meget bedre. For sommeren 2020 har været 1000 gange værre end min værste vinterdepression. Jeg kommer til at æde så mange D- og C-vitaminer at jeg får nyresvigt og kaninører.
Men forhåbentlig er det snart 2021 – med vaccine, mænd der behandler kvinder ordentlig og den fedeste sommer i mands minde.
Vi ses på den anden
side, venner!

Kommentarer
Top