Ulighed er en COVID-19 faktor
2.jpg
Ahmed Dhaqane, til venstre, og Jesper Clausson mener, coronakrisen er en oplagt mulighed til at diskutere ulighed fremfor etnicitet. Foto: Privat
debat Som de seneste uger har vist, skal vi ikke gå og tro, at COVID-epidemien er fortid. Derfor er vi stadig nødt til at lære, hvad der gør, at en kommune som Rødovre slår ud på kortet.

Noget af det, der har fyldt i debatten, har været et særligt fokus på etnicitet blandt de smittede, navnlig det somaliske samfund.
Flere somaliere er blevet smittet med COVID-19 set i forhold til deres andel af befolkningen. Får somalierne i Danmark COVID, fordi de er somaliere?
Det indtryk kunne man godt få, hvis man følger debatten. Det er stigmatiserende og der er en risiko for, at vi overser vigtig viden om smitten, hvis vi gør det til et spørgsmål om etnicitet.
Mange somaliere arbejder i udsatte jobs for eksempel indenfor transport- eller rengøringsbranchen, altså serviceerhverv, hvor man er i kontakt med mange mennesker hver dag.
Derudover er somaliere generelt en lavindkomstgruppe, som ofte bor mange mennesker i samme lejlighed, og som ikke har sommerhuse eller kolonihaver, hvor de kan gå i isolation. Begge dele er med til at forklare, at somaliere som gruppe er mere udsatte end andre.

Svært ved at læse
Det somaliske miljø har oplevet COVID på samme måde som de fleste. Ligesom alle andre går somaliere også op i at beskytte ældre og syge. Inden nedlukningen i midten af marts havde det somaliske miljø i Rødovre etableret et netværk af ambassadører, som bidrog til udbredelsen af de officielle informationer om sygdommen.
Der er nogle somaliere, der har problemer med at læse. Derfor gik Somalisk Forening i Rødovre sammen med Somalisk Kvindegruppe og Bydelsmødre sammen for at sikre, at alle fik information om COVID og om de forskel-
lige forholdsregler. Rødovre Kommune støttede initiativet fra begyndelsen og har været en stor hjælp i forhold til at holde gruppen opdaterede om nye forholdsregler.

Ekstra påpasselighed
Da Danmark lukkede ned, oplevede somaliere det samme som alle andre: nogle blev sendt hjem fra deres arbejde, andre måtte indrette kontor i stuen og arbejdede hjemmefra, børnene savnede deres skole og 3. g’erne var bekymrede for deres eksamen. Men oveni var det en ekstra bekymring, da det kom frem, at der var en meget stor overrepræsentation af somaliere, som blev ramt af COVID-19 i Stockholm. Det vakte ekstra påpasselighed.
Under nedlukningen faldt den største muslimske helligdag – Eid ul-Fitr – 23. og 24. maj. Normalt holdes der en kæmpefest for alle somaliske familier med gaver til alle børn og masser af god mad. Men i år aflystes al selskabelighed og folk fejrede Eid hjemme med deres nærmeste familie.
De oplevelser, som det somaliske miljø har haft med COVID, er derfor ikke
anderledes end andres – men udsatheden er markant anderledes af helt åbenlyse årsager.
Som socialdemokrater med ansvar for sundhedspolitikken i kommune og region, er vi optagede af, at vi løser problemer for helt almindelige mennesker. Ulighed i sundhed er et reelt problem og det er COVID blandt somalierne et reelt eksempel på.

Lige muligheder
Vi mener, at når debatten kommer til at handle om etnicitet, forpasser vi muligheden for at tale om klassiske socialdemokratiske værdier så som en god boligpolitik, uddannelsesmuligheder til alle og kampen for den høje sociale mobilitet, som vi ønsker, Danmark skal være kendetegnet ved.
Når vi individualiserer sundhedsproblemer, når vi siger, at det er din egen skyld, at du er syg, så overser vi de faktorer, der er skyld i, at en gruppe som somalierne rammes mere end andre. Vi skal passe på hinanden, og det gør vi bedst, hvis vores debat tager udgangspunkt i virkelighedens udfordringer og ikke fejlagtigt handler om etnicitet.

Kommentarer
Top