Stor revanche af Mighty Bulls
WEB_Trevor-cheek_rmb-esbjerg_1202_280820_BP.jpg

Metalligaen, ishockey: Træningskamp Rødovre Mighty Bulls - Esbjerg Energy, #9 Trevor Cheek

Trevor Cheek spillede en stor kamp i sin debut som Mighty Bulls spiller på egen is. Foto: Brian Poulsen / arkiv
ishockey Det blev en fin revanche af Rødovre Mighty Bulls, da de scorede seks mål og viste fine takter i box- og powerplay. Rødovres helt store helt, blev hjemvendte Benjamin Mouritzen, der var med i fem af målene.

De få udvalgte tilskuere var medlevende, så der var en flot kulisse trods COVID-19.

Benjamin Mouritzen blev den store pointhelt, da han scorede et mål og stod bag fire assist. Stærkt af den hjemvendte back, der har en fed udstråling.

Benjamin Mauritzen scorede et mål og fik fire assist.

Trevor Cheek viste, hvorfor cheftræner Thor Dresler ville have ham med til Rødovre. Dem der ikke var i Rødovre Centrum Arena denne aften, de kan godt glæde sig til at se Cheek, der er en fremragende spilfordeler.

Mest af alt må Rødovres hårdtprøvede fans, i hvert fald gennem de sidste 10 år, glæde sig over et rigtig godt powerplay. Tre mål blev scoret i overtal og egentlig også målet til 4-1, da Dylan Busenius scorede et sekund efter udviste Frederik Bjerrum blev sendt retur på isen.

Dylan Busenius scorede sit første mål som Mighty Bulls spiller.

Vendelboernes 1. kæde var fremragende, intet mindre og især Jesper Jensen var en udsøgt fornøjelse at følge. Men den stærke kæde fik kun overlistet en storspillende William Rørth en gang.

Nicklas Carlsen skøjtede igennem og scorede til 5-1. Det var i undertal. Perioden efter scorede lillebror, Magnus Carlsen, til 6-2.

Jesper Horsted fik et skift i 3. periode og det skifte brugte han til en ureglementeret tackling, så han røg i bad. Det betød, at Rødovre sluttede kampen i undertal.

Frederikshavns 4. kæde fik et skift totalt i de sidste to perioder. Lidt surt efter en lang bustur til København, og turen kommer helt sikkert ikke til at føles kortere på vej hjem.

Skader var der desværre igen. Brett Welychka har blokeret et skud, der har ramt så uheldigt, at han går rundt med en trippel tyk ankel. Oliver Reuter, Lasse Carlsen og Nikolaj Zorko sad ligeledes ude.

Se kamprapporten her…
Læs om kampen her… 
og her…
Se highlights her…

 

Kommentarer
Top