RH træner Jonas Jensen ” Det bliver i den grad vanskeligt i år”
RH_herrer-sydhavsøerne_093_191019_BP.jpg

Håndbold 2. Division herrer, Rødovre HK - Team Sydhavsøerne: Jacob Bønnelykke

Jacob Bønnelykke fortsætter som spillende træner for RHs herrer, i den kommende sæson. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Vi skal altså have point i de to første kampe som jeg ser det, så vi kan spille os væk fra den tunge ende, det er ønske scenariet” siger RHs træner Jonas Jensen, inden turneringsstarten i udekampen mod Næstved/Herlufsholm den kommende weekend.

Rødovre Lokal Nyt har talt med Rødovre HKs herretræner Jonas Jensen, om den kommende sæson, der begynder den kommende weekend.

God forberedelse.
”Vi har haft gode træninger i hallen, hvor vi har haft op til 26 spillere til træning” siger Jonas Jensen. ”Vi har spillet træningskampe mod Dalby, TMS Ringsted og TIK Taastrup, så vi er godt forberedt til den kommende sæson.
”Sidste sæson var godkendt, hvor vi som oprykker slutter på sjette pladsen. Vores problem var, at vi lukkede for mange mål ind, og lå på et snit med 26 mål i mod os pr. kamp. Det er svært at vinde håndboldkampe, hvis man skal scorer over 26 mål hver kamp for at vinde. Vi har virkelig arbejdet med forsvaret her i opstarten, vi bliver simpelthen nød til at blive stærkere og minimerer de antal mål imod os, så det er helt klart en af de ting, vi skal forbedre i forhold til sidste sæson” siger Jonas Jensen.

Gode forstærkninger.
”Vi har fået forstærkning til holdet af Dennis Vestergaard Larsen som kommer fra Stadion, og Mads Olsson som kommer tilbage, efter at have studeret i Jylland et par år. Gode forstærkninger, og med tilgang af de to spillere ser det rigtig godt ud, det øger konkurrencen og forstærker niveauet på holdet, ellers er det status quo i forhold til sidste sæson, så det er positivt”, vurderer RH træneren.

Stærk 2. division.
”Det er en meget stærk 2. division den kommende sæson” mener Jonas Jensen. ”Roskilde og FIF er begge nedrykker fra 1. division, og Køge har mobiliseret kraftigt, det bliver svære modstandere. Roskilde er gode, så jeg har helt sikkert Roskilde som storfavorit til, at rykke op i 1. division” siger Jonas Jensen og fortsætter.
”Bundniveauet er i den grad hævet i forhold til sidste sæson, og der bliver ingen walk over. Hvis vi ikke er klar, så kan det blive en lang sæson.
Jeg ser os selv som et midterhold, en rigtig god sæson vil være en placering i den bedste halvdel, det vil være virkelig flot. Men det bliver i den grad vanskeligt i år, det bliver virkeligt hårdt og vi skal være der, men spændende bliver det, ingen tvivl om det”.

Vigtig start.
”I modsætning til sidste sæson hvor vi lagde ud mod tophold, så starter vi i år ude mod Næstved, og hjemme mod Hvidovre. Vi skal altså have point i begge kampe som jeg ser det, så vi kan spille os væk fra den tunge ende, så det er to vildt vigtige kampe at starte med. Har vi fire point efter de to første kampe, er vi kommet godt fra land, det er ønske scenariet” siger Jonas Jensen.

Trænerteam.
”Vi er tre trænere omkring holdet til den kommende sæson. Jacob Bønnelykke fortsætter som spillende træner. Ny på bænken er Jesper Lorentsen, som trænede RHs 2. damer sidste sæson. Det er efterspurgt af spillerne, at vi er to trænere på bænken. Jesper er engageret, og er faldet virkelig godt til hos drengene, så det fungerer rigtigt fint” slutter Jonas Jensen.

Rødovre HKs herrer møder Næstved/Herlufsholm lørdag den 19. september kl. 15:00 i Herlufsholm Idrætscenter.

Mandag den 28. september kl. 21:00 får RH besøg af Hvidovre IF i Rødovre Stadionhal.

Kommentarer
Top