Nye regler i Rødovre: Arbejd hjemmefra, undgå offentlig transport og forsamlinger
pelle.jpg
Der var fest og farver forleden, da Rødovre Star Club spillede på Terminalen. Fra onsdag må der kun samles 50 mennesker og kun indtil midnat her i Rødovre.
Coronavirus De høje smittetal i Rødovre og en række andre kommuner gør nu, at regeringen vil sænke forsamlingsforbuddet lokalt fra 100 til 50 personer og samtidig begrænse restaurationernes åbningstid til 24.00 fra virkning den 9. september.

I et brev til Folketingets partier oplyser regeringen, at man i en række kommuner vil indføre ekstra coronarestriktioner. Det er især kommuner her i Københavnsområdet og Odense, der undtages fra den ellers planlagte udvidelse. 

Dermed er det fra onsdag ikke længere tilladt at være mere end 50 mennesker samlet i Rødovre, hvor barer og caféer igen skal lukke ved midnat. 

“Det er et stærkt signal, at vi sætter forsamlingsforbuddet ned til 50 i de her kommuner. Det skal man være opmærksom på i det private også,” siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm på et pressemøde mandag. 

Samtidig opfordres alle til at have øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet.

Ja faktisk så meget, at restaurationsbranchen og kulturinstanser opfordres til at indføre frivillig registrering af gæster med henblik på opsporring i tilfælde af smitte. 

Regeringen opfordrer også til, at flest mulige aktiviteter foregår udendørs i de pågældende kommuner og at man aflyser alle sociale arrangementer i skoler og ungdomsuddannelser.

Det har man set i Århus og Ringsted før, men nu også her i Rødovre.

“Vi har før lukket ned i Østjylland, nu gør vi det i de her kommuner. Vi har hele tiden sagt, at det var klogt at lukke landet gradvist op igen, men at vi kunne komme til at lukke ned lokalt, og det er klogt, at vi gør det nu,” siger ,” siger sundhedsminister, Magnus Heunicke. 

Vi har et stort fokus på unge. Det er vigtigt, vi siger, hvordan de kan nyde deres efterår,” tilføjer han.

Brevet til partierne indeholder endvidere en opfordring til hjemmearbejde i videst mulig omfang på offentlig og private arbejdspladser, samt skærpet opmærksomhed på ikke at gå på arbejde med symptomer.

Borgere i de berørte områder opfordres til at at undgå offentlig transport, hvis andre transportmidler er mulige – særligt ved trængsel.

I forhold til indkøb og detailhandel opfordrer regeringen, at man begrænser trængsel. 

 

 

Kommentarer
Top