Kommunen sender 250 medarbejdere hjem
borgerservice_006_151215_BP.jpg

Borgerservice på Rødovre Rådhus

Rødovre Kommune er en af de i alt 18 kommuner der fra i dag er blevet underlagt nye restriktioner for at stoppe coronasmitten. Foto: Arkiv
coronavirus Rødovre Kommune besluttede i går at sende en del ansatte hjem. Medarbejdere, der primært er administrativt ansatte, skal foreløbig arbejde hjemme de næste 14 dage.

En lang række kommuner og virksomheder valgte i går at følge sundhedsmyndighedernes opfordring om, at sende medarbejdere hjem for at arbejde hjemmefra.
Rødovre Kommune har besluttet at følge trop og kommunen oplyser, at en del af kommunens administrative medarbejdere skal arbejde hjemme frem til den 22. september. I alt er der tale om 250 medarbejdere.
Rødovre Kommunen opretholder driften, så kommunen fortsat kan betjene borgerne som normalt og løse alle lovpligtige opgaver.
“Vi tager det her initiativ for at tage et samfundsansvar og gøre, hvad vi kan for at stoppe corona-virus. Vi må som samfund hele tiden sørge for at finde den rette balance i forhold til corona og skrue op og ned for aktiviteterne. Vi skal fortsat passe godt på os selv og på hinanden. Det er vigtigt, at vi fortsat har stort fokus på at holde afstand og spritte hænderne af,” lyder det i et skriftlig svar fra borgmester Britt Jensen (S).

Nye restriktioner
Rødovre Kommune er en af de i alt 18 kommuner der fra i dag er blevet underlagt nye restriktioner for at stoppe coronasmitten.
Rødovre Kommune har de senere uger haft et af landets højeste smittetryk, målt per 100.000 indbygger, og de nye restriktioner betyder blandt andet, at forsamlingsforbuddet sænkes lokalt fra 100 til 50 personer og at barer og restauranter igen skal lukke klokken 24 i stedet for klokken 02.

 

 

Kommentarer
Top