Gode råd til en sundere fordøjelse
jannes-jacobs-pMQgDg_8z88-unsplash-e1600199615441.jpg
SPONSORERET INDHOLD Stillesiddende hverdag påvirker din fordøjelse, siger de kloge - så hvad kan du gøre for at forebygge dårlig fordøjelse og mave i en travl hverdag, der ellers er præget af mange stillesiddende timer.

Stillesiddende hverdag påvirker din fordøjelse, siger de kloge – så hvad kan du gøre for at forebygge dårlig fordøjelse og mave i en travl hverdag, der ellers er præget af mange stillesiddende timer. Det finder du nogle gode råd til lige her, hvor du introduceres til metoder, der kan give dig en sundere fordøjelse, og dermed en mave i balance. Dén mad, du indtager i løbet af en dag, har stor betydning for din fordøjelse og velbefindende, men der er også andre faktorer, der spiller ind i forhold til at have en sund og velfungerende fordøjelse.
Eksempelvis er søvn og motion også vigtige indikatorer, når der tales om at opretholde en god balance i fordøjelsen. Ikke alt i livet er til at kontrollere, men gode madrutiner og den rette kost er noget af det, du selv kan kontrollere. Læs nogle gode råd nedenfor:

Spis regelmæssigt
Regelmæssighed betaler sig både i forhold til at opretholde et stabilt blodsukker, og i forhold til at regulere mængden af mad, som du indtager i forbindelse med hvert måltid.
Jo længere tid du har mellem måltiderne, jo større sult får du, og dermed større risiko for at overspise og få trang til søde sager. Det optimale for de fleste er at spise tre daglige hovedmåltider og et par mellemmåltider.

Drik rigeligt vand
Husk at tilstrækkelig væske er væsentligt for omsætningen af maden i din tarm og ligeledes nødvendigt for at udnytte de gavnlige kostfibre i din kost. En hård mave kan i visse tilfælde afhjælpes alene med tilstrækkeligt indtag af vand. Farven på din urin fortæller meget om dit indtag af væske. En klar til lysegul urin er et godt tegn, hvorimod en mørkfarvet urin er tegn på for lidt væske.

Undgå kaffe og alkohol i større mængder
Koffein stimulerer fordøjelsen og kan hos nogle føre til, at maden kommer hurtigere igennem systemet. Dette kan dog også føre til diarré eller løs afføring hos dig, som har udfordringer med irritabel tarm.
Begræns indtaget af drikkevarer, der indeholder koffein til maks. tre kopper om dagen og fordel dem gerne over dagen. Sort te og cola indeholder også en del koffein, så vær opmærksom på indtaget af dette også, både i forhold til din fordøjelse men lige så meget i forhold til at få optimal søvn.

Alkohol kan påvirke tarmen og forværre dine symptomer på irritabel tarm. Begræns derfor indtaget af alkohol og undlad at indtage alkohol på tom mave.

Kommentarer
Top