Giv os kortere skoledage
linus.jpg
Linus og Johan fra Islev Skole drømmer om kortere skoledage Foto: Privat
Linus Jacobsen og Johan Høysholdt, 6. Klasse, Islev Skole Man kan ikke koncentrere sig de sidste timer, hvorfor så være der?

Vi er trætte af, at skoledagene er så lange. Men behøver det virkelig være sådan?
Nej, det synes vi ikke. Vi sidder næsten og sover i de sidste timer. Man kan bare ikke koncentrere sig i så lang tid, hver dag. Vi ved godt, vi ikke har lige så lange dage som andre, men det er stadig syv timer, vi skal sidde stille og arbejde hårdt.
Vi ved godt, at vi skal gå i skole, men så i det mindste have nogle udendørs aktivitetstimer, hvor man får slappet af i sin hjerne.
Et andet argument for kortere skoledage er, at folk bliver mere irriteret, når de er trætte.
Når man sidder stille i lang tid, kan man godt blive umotiveret til at lave opgaver og lektier og det kan resultere i sure lærere, sure elever og at alle kommer til at hade skolen. Men, hvis vi havde kortere skoledage, ville eleverne bliver mere motiverede, og det ville være godt for
både lærere og elever.
Fordi lærerne var mere glade for at undervise og eleverne ville blive gladere, fordi der var kortere skoledage og lærerne ville blive mindre sure og trætte.

Ideer til måder at gøre skoledagene lærerige på
Ture er et godt eksempel på måder at lære, mere fordi at man kommer til at kende sine lærer bedre og bliver gode venner med lærerne. Det er sjovere, at arbejde med nogen man kan lide. Og sjovere at blive undervist af nogen, man kender og er gode venner med og det er sjovere at lære af nogen man kender mere, fordi så er man mere motiveret.
Et andet eksempel er præsentationer. Præsentationer er en god måde at lære på. De fortæller rigtig meget og det er rigtig godt, hvis det både er sjovt og lærerigt. Det er rigtig godt at lave mange præsentationer, fordi det kan booste et barns selvtillid.
Det kan hjælpe os i livet. Eksempelvis, når børnene bliver store og skal til et møde og snakke foran alle. Så kan de bare huske på, da de lavede præsentationer og det tror vi, kan hjælpe meget. Man lærer også, når man ikke er i skole.
Også når man spiller derhjemme, kan man lære mange sprog eksempelvis engelsk, tysk og dansk. Man tæller meget, når man eksempelvis handler. Man kan lære madkundskab, når man hjælper til derhjemme. Man lærer historie og kristendom, når man ser fjernsyn.

 

Kommentarer
Top