Fortsat ubesejret
RH_Damer-bjerringbo_1244_060920_BP.jpg
Ida Bøje Gerdes blev RHs mest scorende med fire mål, i det uafgjorte opgør mod Roskilde Håndbold. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Rødovre HKs håndbolddamer har fået en god start på den nye sæson, og er fortsat ubesejret efter tre spillerunder.
Rødovre HK- Roskilde Håndbold
17-17
(10-7)

Ida Bøje Gerdes                       4 mål
Amalie Hjort                              3 mål
Katrine Clas                              3 mål
Christina Søndergaard             2 mål
Sarah Kejser                             2 mål
Sophia Lind Nielsen                  2 mål
Amalie Glass                             1 mål

Simone Toftdahl-Pedersen      4 mål
Amanda Poulsen                     3 mål
Louise Olsen                            3 mål
Emilie Frese Theil                    2 mål
Malene Nielsen                        2 mål
Mollie Edelved                         2 mål
Stine Dunsø                             1 mål

Udvisninger:
Rødovre HK: 1
Roskilde Håndbold: 4

Tilskuere: 115

Rødovre HKs 1. divisionsdamer, havde søndag eftermiddag besøg af Roskilde Håndbold, der var ubesejret efter de to første spillerunder.

God RH start på kampen.
Rødovre Hk fik en rigtig god start på kampen, og var foran 5-1 efter otte minutter. Da der var spillet fjorten minutter, øgede Amalie Glass til 6-1, efter at RH havde misbrugt to straffekast.
Roskilde kom tilbage, og fik reduceret til 6-4 hvor der var spillet atten minutter. Ida Bøje Gerdes og Katrine Clasen øgede RHs føring til 8-4, og med endnu en scoring af Ida Bøje Gerdes, blev det 9-5 fem minutter inden pausen. Med sin fjerde scoring af Ida Bøje Gerdes, blev det 10-6 inden gæsterne i slutfasen, fik reduceret til pausestillingen 10-7.

Uheldig afslutning.
RH fik ikke den bedste start på anden halvleg. Efter seks minutter, havde Roskilde udlignet til 10-10. Katrine Clasen blev RHs første målscorer efter pausen til 11-10, hvor der var spillet syv minutter.
Med to scoringer af Amalie Hjort og en enkelt af Katrine Clasen blev det 14-12 midt i halvlegen. Amalie Hjort øgede til 17-14 hvor der resterede ni minutter af kampen, og det så rigtig godt ud for hjemmeholdet.
Det lykkedes dog ikke for hjemmeholdet, at spille sig frem til en scoring i kampens slutfase, så Roskilde kunne med tre scoringer i kampens sidste ni minutter udligne til 17-17, og tage fra Rødovre stadionhal med et uafgjort resultat.
Et resultat som Rødovre HK ikke kan være tilfreds med, efter en solid tremåls føring kort før tid.

Rødovre HKs næste kamp.
Lørdag den 26. september kl. 14:00 mod DHG i Dalumhallerne.

Kommentarer
Top