Lige første halvleg.
Det blev en lige åbning på kampen, da Rødovre HK var på besøg hos DHG i Dalumhallen lørdag eftermiddag. Efter ni minutter var stillingen 5-5, inden Ida Bøje Gerdes for første gang, bragte RH foran til stillingen 5-6. RHs Olivia Fredslund Pedersen fik en forrygende start på kampen, og bragte med sin fjerde scoring RH foran 6-8, inden Sarah Kejser øgede til 6-9 på straffekast. Olivia Fredslund Pedersen øgede til 6-10, hvor der var spillet sytten minutter, efter en god RH periode.
Hjemmeholdet behøvede blot tre minutter til, at få udlignet til 10-10, inden Amalie Hjort igen bragte RH foran 10-11. DHG udlignede på straffekast, hvor der resterede fem minutter af første halvleg. Med skiftende scoringer, kunne de to hold gå til pause med stillingen 15-15.
Scoringspause gav nederlag.
De to hold fulgtes ad de første ti minutter af anden halvleg, til stillingen 19-19. DHG kom foran 21-19, men Sarah Kejser fik udlignet på to straffekast.
Så tog RH en scoringspause, og hjemmeholdet øgede med fire scoringer til 25-21, inden Sophia Lind Nielsen og Amalie Hjort fik reduceret til 25-23, hvor der resterede fem minutter af anden halvleg.
DHG fik med tre scoringer til 28-23 i slutfasen, slukket et hvert håb om, at RH fik point med hjem fra Fyn. Olivia Fredslund Pedersen, fik med sin sjette og kampens sidste scoring, reduceret til slutstillingen 28-24.
Næste kamp.
Rødovre HK spiller sin næste kamp, søndag den 11. oktober kl. 14:00 mod Hadsten Håndbold i Rødovre Stadionhal.