Det sorte hul blev dybere
avarta-nykoebing_1295_060920_BP.jpg
FODBOLD: En dårlig sæsonstart blev blot endnu værre for Avarta i dag, da holdet fra Espelunden tabte endnu en gang med 1-0.
Hillerød - Avarta
1-0
(0-0)

1-0 Jonathan Witt (85')

Sidste gang Avarta gik fra en kamp i 2. division som sejrherre var den 3. november 2019, hvor de grønklædte slog Holbæk på udebane med 2-0. Denne sæson er indledt med to nederlag på 1-0 og en sejr i pokalturneringen over GVI fra Danmarksserien efter forlænget spilletid. Mon det blev Hillerød som Avarta ville kunne bryde forbandelsen i mod. Svaret er desværre nej.

Længe så det ellers ud til, at Thomas Wesths tropper ville få point med hjem fra det nordsjællandske, men det blev desværre til ingen point. Med fem minutter tilbage af dagens kamp, der blev Avartas sæsonstart forværret. Hjemmeholdets Jonathan Witt blev dagens eneste målscorer og Avarta kigger direkte ind i en katastrofe start af de helt store.

Avarta har nu tabt tre gange med 1-0 og det er meget bemærkelsesværdigt, at de ikke har scoret ét eneste mål efter tre kampe.

Holdet fra Espelunden er næstsidste og næste kamp for de grønklædte er søndag den 20. september klokken 13, hvor FC Roskilde kommer på besøg i Espelunden.

Kommentarer
Top