De nominerede idrætsledere…
FIR-prisuddeling_2019_018_220619_BP.jpg
Annelise Hansen blev sidste års idrætsleder for sin indsats i RSIK. Nu kan du afgive din stemme på dette års nominerede nederst i denne artikel. Foto: Brian Poulsen/Arkiv
Idrætspriser 2020 De tre nominerede til prisen Årets Idrætsleder 2019-2020 er fundet. Afgiv din stemme her.

Der var syv indstillede idrætsledere i år og ud af dem er de tre nominerede fundet. Nu skal du stemmes på din favorit for kun én vinder blandt disse tre:

Allan Olsen fra Islev – Taekwondo Klub.
“Allan brænder for taekwondo, det er der vist ingen, der kan være i tvivl om – hans store kærlighed til sporten skinner igennem alt, hvad han gør og står for. Men endnu mere udtalt og vigtigt for os, er hans kærlighed til Islev Taekwondo Klub.”
“Det er derfor, vi synes, han i den grad fortjener denne anerkendelse,” står der blandt andet i den lange og flotte indstilling om Allan Olsen.

Claus Morsø Schrøder fra Cykleklubben Fix.
“Claus er træner for mix-holdet i CK Fix Rødovre og har med sin utrætte-
lige energi og sit sprudlende humør formået at samle en stor flok unge mennesker i forskellige aldre til træning flere gange om ugen og det er med glæden ved at cykle som den helt store inspirationskilde.”
“Glæden ved at cykle og glæden ved at give oplevelserne videre til børn og unge lyser ud af Claus og alt hvad han sætter i gang, og det er ildsjæle som ham vi bør fejre,” står der blandt andet i indstillingen om Claus Morsø Schrøder.

Micki Strømlund fra Orient Fodbold.
Micki er et kæmpe aktiv i Orient og har igangsat masser af aktiviteter for børn som smølfefodbold, børnehaveturnering, Orient Cup udendørs med 850 glade fodboldbørn, pigeraketten, Orientcup indendørs med 1200 børn, træningstur til udlandet for de største børn/unge, legeturtil Kongelejren for de yngste og er også aktiv i seniorafdelingen, står der i indstillingen fra klubbens sekretær.
Du kan stemme frem til og med på søndag den 27. september.

Årets Idrætsleder kåres lørdag den 10. oktober ligesom Årets Idrætsudøver og Årets Idrætstalent. Dem kan du også stemme på her på rnn.dk

De nominerede til årets idrætsleder 2020 er:
  • Allan Olsen fra Islev - Taekwondo Klub (39%, 664 stemmer)
  • Micki Strømlund - Orient Fodbold (37%, 637 stemmer)
  • Claus Morsø Schrøder - Cykleklubben Fix (24%, 408 stemmer)
  • Antal stemmer: 1.709
Indlæser ... Indlæser ...
Kommentarer
Top