Bliv væk, hvis du har symptomer
covid-19_testcenter_1435_280920_BP.jpg
Bliv væk fra testcenter, hvis du har symptomer på coronasmitte. Foto: Brian Poulsen
testcenter i Rødovre Centrum Har du har blot de mindste symptomer på at være smittet med corona, skal du holde dig fra nyt testcenter.

Testcenteret i Rødovre Centrum er for alle – lige med undtagelse af de smittede, selvfølgelig. Det understreger Region Hovedstaden efter heftig debat på sociale medier om kløgtigheden i at placere testcenteret indendørs blandt andre handlende.
”Hvis du har symptomer på corona, skal du ikke besøge det mobile testcenter, men kontakte din læge og få en henvisning til at blive testet på hospitalet,” lyder det fra Region Hovedstaden, der opfordrer symptomfrie borgere, der ønsker at lade sig teste, om at spritte hænderne af før og efter test, holde afstand, vise hensyn og eventuelt bruge mundbind.

I kø til podning
Hvis man ønsker at lade sig coronateste i Rødovre Centrum, skal man blot stille sig i kø ved testcenteret i Rotunden, da det ikke kræver en forudgående aftale. Der er imidlertid begrænset kapacitet, lyder det fra Region Hovedstaden.
“Sidste podning foretages klokken 16 – uanset kø. Kommer du sidst på dagen, og kan du se, du ikke kan nå at blive testet inden klokken 16, kan du komme på en af de andre dage, eller du kan booke en tid i et af de faste testcentre,” udtaler Region Hovedstaden.

Kommentarer
Top