Vil gøre lokalplaner mere spiselige for borgerne
roedovreport_1123_070820_BP.jpg
Rødovre Kommune vil lokalplaner mere gennemskuelige, så flere borgere finder interesse planer, der blandt andet bestemmer byggehøjde og tæthed ved et byggeri. Foto: Brian Poulsen/arkiv
borgerinddragelse Rødovre Kommune modtager ikke høringssvar i overflod, når der sendes lokal- plansforslag i offentlig høring. Derfor arbejder kommunen på at gøre det nemmere at forstå processen, så flere finder interesse for de kommunale planer.

Deklarationer, servitutter og lovbekendtgørelser. Som lægmand er det med at holde tungen lige i munden, hvis man skal tygge sig i gennem et forslag til en lokalplan og tilmed forstå den.
En lokalplan fastsætter helt specifikke regler for anvendelse og udformning af bebyggelse og arealer for et udpeget  geografisk område. Når forslagene til lokalplanerne er færdige, sendes de i offentlig høring, typisk i otte uger, så alle borgere og andre interessenter kan giver deres besyv med.
I skrivende stund er der kommet 11 høringssvar til ’Rødovrestrategien 2020’, der beskriver mål og indsatsområder inden for bæredygtig udvikling i Rødovre.

Vil i dialog med flere
Strategien har været i høring siden januar måned og som borger kan du stadig nå at give din mening til kende frem til den 30. august, hvor høringen slutter.
11 høringssvar er bestemt i den højere ende, men formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Jan Kongebro (S), havde gerne set, at endnu flere havde sendt deres mening om strategien til Rødovre Kommune.
”Jeg synes godt, at vi kan angribe høringsprocesserne og arbejdet med lokalplanerne på en ny måde, så vi kommer i dialog med endnu flere borgere,” fortæller Jan Kongebro, der helt konkret vil gøre Rødovre Kommunes lokalplanforslag, og efterfølgende høringer, mere spiselige.
”Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at forholde sig til et lokalplanforslag på 180 sider. Derfor udarbejder vi en startredegørelse, der er forarbejdet til selve lokalplanen,” siger Jan Kongebro.

Tåler øretæver
I startredegørelsen vil et givent lokalplansforslag blive ridset op i grove træk og Jan Kongebro har en tro på, at flere borgere vil byde ind med idéer, når rammerne for udviklingen i et bestemt om-
råde skal udarbejdes.
”Det vigtigste er, at vi kommer i dialog med borgerne og det kan ske med en startredegørelse, der gør det nemmere at forstå lokalplanerne, men også med flere borgermøder, hvor alle kan komme til orde. Jeg har intet problem med at få lidt øretæver til et borgermøde, hvis vi har et forslag om eksempelvis bebyggelsesprocenter, som ikke giver mening. Hellere det end at vi godkender en lokalplan og senere får en halv by på nakken,” siger udvalgsformand, Jan Kongebro.

Kommentarer
Top