Tyv vendte tilbage og blev løbet op af betjent
politi_013_190516.jpg
Lørdag den 22. august kl. 20.25 hastede flere patruljer frem til en anmeldelse om en voldelig butikstyv i et supermarked på Valhøjs Allé. Foto: Arkiv
politi I fuldt firspring fangede en politibetjent i lørdags en butikstyv i området omkring Valhøjs Allé.

En 26-årig mand med en sød tand slap ikke godt fra et butikstyveri lørdag aften på Valhøjs Allé.
Den 26-årige gerningsmand var ved 20.25-tiden flygtet fra et supermarked på Valhøjs Allé efter at han var blevet konfronteret af supermarkeds personale, der havde opdaget, at den 26-årig havde stjålet en større mængde slik og chokolade.
Det lykkedes i første omgang butikstyven at stikke af, men han havde glemt en taske og vendte derfor tilbage til butikken. Her blev han spottet af en politipatrulje og det lykkedes en adræt betjent at fange gerningsmanden, der måtte pacificeres med peberspray i forbindelse med anholdelsen.
Ifølge politiets døgnrapport truede den 26-årige butikstyv personalet, da han vendte tilbage for at hente sin taske og der venter derfor den 26-årige mand et retligt efterspil for butikstyveri og trusler.

Kommentarer
Top