To rødovredrenge draftet
WEB_RMB-odense_KBL_060919_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey: R¿dovre Mighty Bulls - Odense Bulldogs. #22 Kasper Larsen

Mighty Bulls spilleren Kasper Larsen skal på udlands-eventyr i Canada. Foto: Brian Poulsen
ishockey Den 16-årige Marcus Almquist og den 17-årige Kasper Bunch Larsen er begge blevet valgt i 1. runde af CHL-draften, der repræsenterer de tre stærkeste juniorrækker i Canada. ”Det er perfekt,” jubler de begge uafhængigt af hinanden.

De to talentfulde ishockeyspillere fra Nyager Skole, der har haft deres ishockeyopdragelse i RSIK, kan se frem mod nye eventyr gennem deres sport. ´Muligheden for at spille i Canada er hvert fald stor, efter de to rødovredrenge er blevet draftet til den stærke canadiske juniorrække.

Artiklen fortsætter under billedet…



Marcus Almquist fortsætter med at spille for HV71 i næste sæson, men glæder sig over draften af Victoria Royals.
Foto: Red.

Marcus Almquist blev valgt som nummer 27 i draftens første runde af Victoria Royals, der hører til i Vancouver og dermed WHL.
”Jeg er mega glad for draften,” siger Marcus ALmquist, der hurtigt slår fast, at han ikke tager til Canada i denne sæson:
”Jeg bliver et år mere i HV71,” siger den vævre forward, der har en klar målsætning om at debutere i SHL i den kommende sæson, som han fortalte, da Lokal Nyt besøgte ham i Jönköping i starten af marts måned.

På Victoria Royals hjemmeside bliver Almquist budt velkommen og der står blandt andet.
”Vi glæder os over, at vi fik muligheden for at drafte Marcus,” siger General Manager og cheftræner Dan Price. Han fortsætter:
”Han er en dynamisk og har et højt teknisk niveau, som spiller ishockey med høj fart, så han vil passe fantastisk ind i vores spilsystem.”

Artiklen fortsætter under billedet…

Store forventninger
Den 17-årige Kasper Bunch Larsen blev allerede valgt som nummer 15 af Mississauga Steelheads, der hører til i Toronto og dermed OHL.
”Det var en ønskeklub, fordi det var den klub, som jeg først talte med og de har været interesseret hele tiden. Der har været mange klubber, som har vist interesse, men det var Steelheads, som jeg havde den bedste fornemmelse med, så jeg er overbevist om, at det er den klub, hvor får mest ud af at udvikle mig,” siger Kasper Larsen.

”Det giver noget ro i maven, at jeg skal til Steelheads, hvor jeg kender en nordmand, Ole Bjorgvik-Holm, som har talt rigtig godt om klubben. Selvom jeg blev draftet i går, er der allerede mange fra holdet, som har skrevet til mig. For mig er det vigtigt at høre, de har et virkelig godt omklædningsrum.”
”Jeg glæder mig virkelig til at prøve noget nyt og at komme væk fra Danmark, få en helt ny start og nye rammer. Som de fleste hockeyspillere, så har jeg altid ønsket mig at spille i udlandet,” siger Kasper Larsen, som er kommet sig over den alvorlige skade i milten.

Se Kasper Larsen på træningsophold i Montreal her.

”Jeg træner fuldt ud. Lige nu drejer det sig om at få bygget min core ordentlig op og få grundformen op igen.”

Der er høje forventninger til den store back.
”Det er fint, der er forventninger til mig. Jeg skal bare spille mit spil, så de kan forvente en back med et godt pasningsspil, god med pucken, til at sætte spillet i gang og så er jeg stor og jeg bruger min krop,” siger Kasper, da han bliver bedt om at beskrive sig selv. Han fortsætter om sine forventninger i de canadiske:
”Jeg forventer mere fysisk spil og nogle lange dage på landevejene og at kulturen er noget andet, bare det at skulle flyve til udebane er jo anderledes.”
”Nu er planen, at jeg rejser der over i august, hvis ellers corona vil og så skal jeg gerne komme hjem til december og spille for U20-landsholdet,” siger Kasper Bunch Larsen.

På Mississaugas hjemmeside bydes Kasper Larsen velkommen og der står blandt andet:
”Vi glæder os over at byde velkommen til Kasper Larsen her til Steelheads,” siger General Manager James Richmond. Han fortsætter:
”Kasper er en stor og stærk forsvarsspiller fra Danmark, de vil passe meget fint in i vores defensiv. Vi ser frem til at arbejde med Kasper i hans NHL draft år.”

Styrketræning i Montreal.

Kommentarer
Top