Så er den gal igen!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Brian Poulsen/arkiv
chrumme Sidste gang jeg ”kom til” at skrive ufordelagtigt om veganere, gik det nærmest viralt.

Jeg lærte – på den hårde måde – at veganere er madkulturens svar på Islamisk Stat – Jeg tør ikke tænke på konsekvenserne, hvis man skulle komme til at lave en tegning af en bøf og sætte den i avisen.
Men jeg vælger endnu engang at sætte mit miserable kødædende kadaver på spil i kampen mod ”Foreningen af Fundamentalistiske Ensilagegnaskere”.
Nu har de protein-forskrækkede veganere fået nok og har samlet ind, så de kan lægge sag an mod den danske stat, fordi der ikke i alle offentlige institutioner kan tilbydes et vegansk måltid.
SERIØST?
For eksempel på hospitaler og børneinstitutioner. Der var en vegansk mand, der var indlagt med mave-
problemer og der kunne de ikke tilbyde ham et 100 procent vegansk mad-tilbud. Ja, han måtte selv sidde og sortere de ikke veganske ingredienser fra. Åh ve, åh ve, åh smerte. Hvordan overlevede han det?
Jeg kender det godt, for nogle gange er der en pizzamand, der smider rucola på min nummer 71, så må jeg bruge adskellige minutter på at fiske lortet væk fra min skinke/pepperoni pizza – ja og så når den jo at blive kold.
Det samme med de syltede agurker på min Mac-D burger… Jeg tænker lidt over, hvorfor manden havde ondt i maven til at starte med. Kan det skyldes kilovis af loppefrø og hirsekerner, som ikke kan fordøjes, da der mangler noget kød til at sætte gæringsprocessen i gang – og at det at skulle presse det, der tilsvarer et stort kernerugbrød ud gennem en åbning på størrelse med en 2-krone, kan forårsage en form for maveonde?
Der var også et eksempel på en fødende kvinde, som heller ikke kunne få veganermad på fødegangen.
Jeg indrømmer, at jeg kun har været med til to fødsler, men mad var ikke det, min kone tænkte mest på mellem presseveerne. Og af alle de fødselshistorier jeg har hørt – og HVER kvinde har jo sin – så har jeg sgu aldrig hørt dem sige, at hvis de kunne vælge mellem en epidural-bedøvelse og en selleribøf, så valgte de det sidste. Det kan godt være, at jeg ikke har hørt ordentligt efter, for når en kvinde starter på sætningen ”dengang jeg fødte den første…” – så snupper jeg et Anders And Blad og lader tankerne flyve.
Ja, og i børnehaver, kan man heller ikke i alle institutioner tilbyde et vegansk måltid til de små selleri-poder. Ja, men hvad er meningen?
Kan jødiske børn så ikke få Koshermad og muslimer halal-spegedreng?
Jamen verden kan da umuligt bestå, når vi på den måde udsulter børn!
Der er åbenbart en ting som forbinder jøder, muslimer og veganere: De kan ikke finde ud af at lave en madpakke – ja, så er der vel ingen anden mulighed end at trække staten i retten!
Der er cirka 140.000 veganere i Danmark, men ud fra den ”støj” de frembringer skulle man sgu tro, der var MINDST 5 millioner – aldrig har en ”mad-trend” påberåbt sig meget opmærksomhed, som veganere.
Jeg tænker på, når jeg ikke kunne spise op som barn, så sagde min mor altid: “Tænk på de sultne børn i Afrika.”
Så skovlede jeg ind, for de skulle alligevel ikke have min portion stegt lever. Så mens et helt kontinent kæmper for at få mad til at overleve, så har vi i Danmark til gengæld en flok veganere, der hiver staten i retten i et krav på veganermad.
Nogle gange er det fandme en mærkelig verden vi lever i!

Kommentarer
Top