Hastighederne i Nygårdskvarteret skal bekæmpes
lucernevej_1019_220620_BP.jpg
De Konservatives Mogens Brauer vil arbejde for at finde midler til at få hastigheden ned i Nygårdskvarteret, der blandt andet omfatter Lucernevej. Foto: Brian Poulsen
læserbrev Det er et inferno at leve i fra meget tidligt morgen til sen aften.

Det er et inferno at leve i fra meget tidligt morgen til sen aften. Et godt eksempel på støjniveauet er, når jeg har gæster og de spørger, om det tordner udenfor? Men ak, så er det ‘blot’ biler, som racer igennem Korsdalsvej’.
Sådan skriver Steen Søgaard beboer på Korsdalsvej i Rødovre Lokal Nyt i januar i år.
Den gennemkørende trafik på Korsdalsvej ved Knud Anchers Vej overstiger 2600 døgnbilister, selvom der er tydelig skiltning med 40 km/t zone overskrider 48 procenter af de kørende hastigheden.
Omlæggelsen af rundkørslen ved Rødovre Parkvej/Korsdalvej til lyskryds har ikke forbedret situationen, da der kan køres lige igennem Nygårdskvarteret til og fra IrmaByen.

Et enkelt bump hjælper ikke
Endvidere skriver Søgaard, at det var en skuffelse, at kommunen fravalgte trafiksikring af Korsdalsvej og Lørenskogvej, som kommunens nedsatte borgergruppe omkring hastighedszoner i Rødovre anbefalede som 1. prioritet.
I 2018 blev der afsat 5 millioner kroner til hastighedsdæmpende tiltag i både de eksisterende 40 km/t zoner og i de nye. Nu viser det sig, at der er 2,3 millioner kroner i overskud efter at de nye 40 km/t zoner er sikret. Det er positivt, at kommunen ikke blot lader pengene gå i kommunekassen, men faktisk vil følge nogle af de indstillinger, som borgergruppen anbefalede.
Jeg har i Teknik- og Miljøudvalget bedt om en redegørelse for, hvor langt pengene rækker til diverse bump med mere i forhold til ønskerne for de gamle 40 km/t zoner. Et enkelt bump på Korsdalsvej hjælper jo ikke ret meget.
En enlig svale gør ingen sommer. Derfor vil jeg arbejde for, at der findes de fornødne midler til at dække behovet for de nødvendige trafikdæmpende tiltag i Nygårdskvarteret.



Kommentarer
Top