Et smukt farvel til Kai-Ole Gustav
kai-ole-gustav-urnebegravelse-1.jpg
Flere hundrede var tirsdag eftermiddag samlet ved Rødovre Kirke for at tage afsked med den tidligere sognepræst og viceborgmester Kai-Ole Gustav. Foto: Red.
bisat Flere hundrede var tirsdag eftermiddag samlet ved Rødovre Kirke for at tage afsked med den tidligere sognepræst og viceborgmester Kai-Ole Gustav.

Da tonerne fra Gaetano Donizettis opera ’Una furtiva lacrima’ fredfyldt lagde sig over forpladsen på Rødovre Kirke, brød solens stråler igennem det ellers tunge skydække og badede kortvarigt kirken i lys. Måske som et tegn fra oven.

Kai-Ole Gustav kunne lide opera, men han kunne også lide Beatles. Faktisk kunne den tidligere sognepræst og viceborgmester lide det hele. Musik, mennesker, familielivet, at rejse, den gode samtale og sådan kunne man blive ved.



Og der var mange, der kunne lide Kai-Ole. Det var tydeligt at se på fremmødet i Rødovre Kirke, hvor venner, familie, borgere og partikammerater var samlet for at tage afsked med den tidligere sognepræst, der har været en markant skikkelse i Rødovre Kommune siden 1976, da han blev ansat som præst i Rødovre Kirke.
Kai-Ole voksede op i et præstehjem sammen med sin søster, en far, der var præst, og en mor, som passede på hjemmet. Først i Nordjylland og senere på Lolland, hvor Kai-Ole havde sine ungdomsår og senere blev student.
Senere startede Kai-Ole på jurastudiet, men han fandt hurtigt ud af, at han skulle være præst ligesom sin far. En beslutning han vist aldrig fortrød. Det var også under studietiden, at han mødte sin Lisbeth, som han senere fik døtrene Kristine og Ida sammen med.

”Han var en kærlig ægtemand og en omsorgsfuld far. Han var rummelig og hang sig ikke i småting og var der altid, da I var små. Siden blev han en god samtalepartner for jer begge. Han havde lune og humor og sans for leg og kærligt drilleri. Kai-Ole havde en integritet og en ro, som man godt kunne misunde ham,” fortalte sognepræst Helle Jeppesen blandt andet til de mange fremmødte til bisættelsen.

At præstegerningen sendte ham til Rødovre i 1976, var måske mest af alt et tilfælde. Som ung teologistuderende kendte han ikke meget til byen. En enkelt gang havde han dog taget bussen til forstadskommunen for at købe en brugt cykel, som han cyklede hjem til Vesterbro på. Få år efter, i 1976, blev han ansat som præst i Rødovre Kirke, hvor man senere blev sognepræst og havde sit virke i 40 år indtil 2016, hvor han havde sin sidste prædiken en augustdag.

Aktiv i kommunen
Udover præstegerningen i Rødovre Kirke var Kai Ole Gustav særdeles aktiv i foreningslivet i Rødovre, der hurtigt blev hans sted. Han arrangerede sig også lokalpolitisk og blev blandt andet valgt ind i Kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet i 1994, hvor han i tre valgperioder, frem til 2002, var formand for flere udvalg og i fire år var byens viceborgmester.
Herudover var Kai-Ole formand for Dorthe Mariehjemmet, aktiv i lokalhistorisk forening, ligesom han lavede lokalradio, underviste kordegne og var tillidsmand i provstiet.

”Han satte sit præg og han kunne lide at være med, hvor beslutningerne blev truffet. Rødovre var hans sted. Han var en præst og et menneske, som gjorde indtryk. Han havde en myndighed og en værdighed i forhold til sit embede, og han havde en klangfuld røst, som gjorde, at man lyttede, når han talte. Kai-Ole var i ordets egentligste forstand et dannet menneske,” lød det videre fra sognepræst Helle Jeppesen i sin tale.

Din nåde er mig nok
Omgivet af familie sov Kai-Ole Gustav stille ind på diakonissestiftelsens hospice den 21. marts efter længere tids sygdom. Grundet den aktuelle corona-situation var bisættelsen og urnenedsættelsen rykket frem til i tirsdags og ud foran selve kirken. Her var et par hundrede mennesker samlet til bisættelsen og det sidste farvel.

I sin tale fortalte sognepræst Helle Jeppesen, at Kai-Ole ønskede at ordene: ”Din nåde er mig nok,” skulle lyde ved hans begravelse. Ord der blev overskriften på hans liv og ord der var en trøst i den sidste tid på hospice.

”Selvom man dør, før man er parat, for det tror jeg, Kai-Ole gjorde, da der stadig var meget han gerne ville, så er der styrke i at kunne sige ordene ’din nåde er mig nok’. Ligesom der er styrke i at kunne sige, som han også gjorde, da jeg besøgte ham på hospice, kort før han døde: ’Jeg har fået lov til at lave det, jeg gerne ville’. Også det er nåde,” fortalte Helle Jeppesen til de mange fremmødte.

”Dybest set handler det ikke om at kunne pege på alt det gode et menneske har bedrevet – uanset hvor mange og hvor gode ting der kan siges om et menneske, så lever vi alle af guds nåde. Vores opgave er at udfylde den plads og tage vare på det liv vi har fået efter bedste evne og så godt vi nu kan – og samtidig vide, at alt afhænger ikke af os – men af Guds nåde,” lød det blandt andet i talen.

Kai-Ole Gustav blev 73 år.

Kommentarer
Top