Blev forældreløs som 21-årig – i dag hjælper Maya andre i sorg
maya_1085_160720_BP.jpg
Maya Frederiksens forældre ligger begge begravet på Grøndalslund Kirkegård. Maya bor i Rødovre sammen med sin kæreste og er i gang med en kandidat i human resource management på Copenhagen Business School. Foto: Brian Poulsen
Sorg Forældrenes død efterlod en ung pige i et følelsesmæssigt kaos, hvor alt syntes meningsløst. I dag har Maya Frederiksen lært at håndtere savnet og afmagten og som frivillig på Sorglinjen hjælper hun andre, der har døden inde på livet.
Sorglinjen
  • Sorglinjen holder åbent alle ugens dage fra klokken 17-21 og er bemandet af frivillige, der alle selv har oplevet at miste en nærtstående.
    På Sorglinjen kan efterladte fra hele landet tale eller skrive med de frivillige via telefon, chat, sms eller brevkasse.
    Sorglinjen er for alle efterladte fra 13 år og op - uanset hvem man har mistet og hvornår.
    De frivillige på Sorglinjen er ikke professionelle og kan ikke levere professionel rådgivning eller behandling. Men de har overskud til at dele deres egen erfaringer med at miste og har lyst til at hjælpe andre mennesker i svære livssituationer.
    Sorglinjen består af omkring 100 frivillige, der alle selv har mistet. De frivillige på Sorglinjen er i aldersgruppen 20 til 75 år og har alle mistet en eller flere nærtstående – dvs. et barn, en partner/ægtefælle, en søskende eller en forælder.
    De frivillige har mistet på mange forskellige måder, for eksempel til ulykke, selvmord, pludselig sygdom eller langvarig sygdom. Pårørende, der oplever alvorlig sygdom i nærmeste familie, kan også bruge Sorglinjen.
    Kontakt Sorglinjen på tlf. 70 209 903 eller via chat, sms og brevkasse. Læs mere på www.sorglinjen.dk

Det hele gik så stærkt. I november måned 2011 havde Maya Frederiksen en far der kunne klare det hele. Tre måneder senere åndede han ud på et hospice. Ædt op af kræft, der havde spredt sig til det meste af kroppen.
For den dengang 17-årige Maya kom faderens død som et kæmpe chok. Hun havde ikke tidligere stiftet bekendtskab med alvorlig sygdom eller død og havde i faderens korte sygdomsforløb hele tiden tænkt at han nok skulle klare den. Det gjorde han altid.
”Jeg var i chok og slet ikke til stede mentalt. Alt lukkede ned og jeg husker det som en fuldstændig surrealistisk oplevelse at sige farvel til min far og senere om dagen være med til at vælge om hans urne skulle være blå eller grøn,” fortæller Maya, der ikke for alvor nåede at sørge over tabet af sin far, før hun igen skulle forholde sig til døden.
I december 2013 fik Mayas mor konstateret uhelbredelig lungekræft. Maya var lige begyndt i gymnasiet, men havde ikke lyst til at gå i skole. Hun kunne ikke koncentrere sig i timerne, havde ikke lyst til at deltage i sociale aktiviteter og det meste af tiden var hendes hovedet propfyldt med tanker om moderens sygdom. Men hun droppede ikke ud og kæmpede i stedet videre i skolen. Hun havde nemlig en aftale med moderen om, at hun skulle give Maya studenterhuen på.
Den aftale holdt gejsten oppe og i 2015, lige inden Maya fyldte 21 år, kunne Pia sætte studenterhuen på sin datters hovedet. Tre uger efter døde hun.

Ro og tryghed
Som 21-årig var Maya nybagt student og forældreløs.
Men hvad skulle hun med en studentereksamen og hvad skulle hun med livet. Alt føltes fuldstændig meningsløst, når dem hun holdt af, døde omkring hende.
På tre år havde hun mistet begge sine forældre og sorgen vidste hun ikke, hvordan hun skulle håndtere. Den flygtede hun fra og begyndte at gå meget i byen og være sammen med venner. Hun ville ikke være alene for så blev tankerne for svære.
”Jeg havde slet ikke sørget over min far, da min mor døde, så jeg vendte ryggen til det hele, lagde låg på min sorg og håbede på den ikke kogte over,” fortæller Maya, der syv måneder senere mødte sin kæreste Mathias.
Det blev et afgørende vendepunkt.
”Han forsikrede mig om, at der var måder at arbejde med sorgen, og at han skulle nok være der for mig. Det var stort at få af vide som 22-årig. Han gav mig den ro og tryghed jeg havde brug for,” husker Maya, der kort tid efter startede i en sorggruppe, hvor hun blev konfronteret med døden og fik hjælp til at bearbejde de smertelige tab af begge hendes forældre.
”Jeg fik det bedre, da jeg mødte andre i sorg og begyndte at tale højt om døden. Jeg lærte at acceptere døden og forstå den,” fortæller Maya, der i den proces igen oplevede at miste en person, der havde stået hende nær siden hun var fire år gammel, da hendes stedfar i 2017 døde af leverkræft.



Hjælper andre i sorg
Stedfaderens død var ligesom et plaster, der blev revet hurtigt af. Smerten var voldsom, men Maya var blevet bedre til at håndtere sorgen. Forløbet i sorggruppen havde givet hende de rigtige værktøjer og sidste efterår kunne hun mærke, at hun var klar til at tale om din egen sorg, men på en anden måde. Hun meldte sig derfor som frivillig på Sorglinjen, der siden januar 2019 har været et landsdækkende tilbud til efterladte i alle aldersgrupper.
Fra lokaler i København har hun hver måned et par vagter, hvor hun med baggrund i sine egne oplevelser, hjælper andre, der søger nogle at tale med i en svær tid.
”Mennesker tackler sorg vidt forskelligt og jeg forsøger at møde dem, der ringer ind, i deres følelser og i den situation de står i lige nu. Nogle ved dårligt nok hvad de skal sige, mens andre har brug for at få luft for deres tanker. Jeg fortæller også min historie og det er med til at skabe en fælles forståelse,” fortæller Maya, der også bruger sit frivillige arbejde på Sorglinjen som en form for selvterapi.
”Jeg bruger mine forældre og min stedfar på en positiv måde på Sorglinjen og det er med til at holde dem i live,” siger Maya. Døden er tabuiseret
Maya Frederiksen oplevede selv, hvor svært det var at tale om døden og sorgen, da hun mistede sine forældre og senere sin stedfar.
Undersøgelser fra Det Nationale Sorgcenter viser, at 8 ud af 10 efterladte savner nogen at tale med om den, de har mistet og savner. Samtidig skjuler mange efterladte sorgen overfor deres familie og netværk af frygt for at komme til at belaste dem eller for ikke at blive forstået.
”Døden er meget
tabuiseret. Vi har etableret Sorglinjen for at mindske den ensomhed, som mange efterladte oplever, fordi de ikke kan dele deres sorg med nogen. Enten fordi de slet ikke har noget netværk eller fordi der i netværket er en berøringsangst. Men Sorglinjen handler også om at give et håb til efterladte. De frivillige på Sorglinjen er et levende bevis på at det er muligt at få det godt igen, selv om måske det værst tænkelige er sket,” siger direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt.
Sorglinjen holder til på Gråbrødre Torv i København og siden september har Maya siddet klar ved telefonen for at hjælpe. Til efteråret bliver hun også en del af Sorglinjens populære cafeaftener, hvor unge fra hele hovedstaden kan deltage og møde andre unge, der også har mistet.
“Når man oplever at miste, kan man sidde med en følelse af, at man aldrig får det bedre. Men det gør man og derfor vil jeg gerne ud og møde andre unge, der har mistet, ansigt til ansigt. Så de kan se, at jeg er kommet igennem en stor sorg og har lært at leve med den. Det kan give dem håb og håb har man brug for, når man er fanget midt i en stor sorg,” siger Maya Frederiksen.

Kommentarer
Top