Bedre mobildækning i Rødovre
Mobilmast.jpg
Telenor arbejder på at lukke de få mobilhuller, der er tilbage i netværket. Derfor har teleselskabet i starten af juli opgraderet mobilsignalet på Rødager Allé Foto: Presse
hastighed Telenor har opgraderet mobilsignalet i Rødovre, så det fremover går hurtigere, når der streames video eller downloades data på telefonen.

Danskernes brug af mobilen er kun stigende og stiller stadig større krav til mobilsignalet. Det ved man blandt andet hos Telenor, der i starten af juli måned har aktiveret et nyt mobilsignal på Rødager Allé.
det nye mobilsignal skal være med til at sikre en bedre 4G-dækning til områdets beboere, når de for eksempel. streamer video eller downloader data på telefonen.   
”Danskernes dataforbrug er steget med en enorm hastighed. Denne udvikling følger vi selvfølgelig hos Telenor, så kvaliteten af vores netværk kan følge med kundernes behov. Derfor er det essentielt, at mobilnetværket konstant finjusteres, og ved at opgradere signalet i masterne sikrer vi, at kunderne får en god digital oplevelse, hvad end de bruger mobiltelefonen derhjemme eller på farten” udtaler netværksstrateg i Telenor, Jesper Mølbak, i en pressemeddelelse.

Telenor oplyser videre, at signalet fra mobilmasten vil kunne mærkes indenfor en radius af omtrent 5-10 kilometer.

Kommentarer
Top