Udskyder betaling for 16 millioner
penge-roedovre_081107_BP.jpg
Kommunalbestyrelsen har besluttet at udskyde betaling af dækningsafgift 2. rate for erhvervsejendomme fra den 1. juli til den 1. december 2020 grundet corona-situationen. Foto: Arkiv
økonomi For at hjælpe økonomisk trængte virksomheder under coronakrisen, har Kommunalbestyrelsen besluttet at udskyde betalinger for 16 millioner kroner.

Lokale virksomheder vil ikke som vanligt blive opkrævet dækningsafgift 1. juli. For at styrke de lokale virksomheders likviditet har Kommunalbestyrelsen godkendt at udskyde forfaldsdatoen af 2. rate af dækningsafgiften i 2020 fra den 1. juli til den 1. December. Rødovre Kommune har budgetteret med en indtægt på 16 millioner kroner, som dermed udskydes til næste periode.
De manglende indtægter skønnes at medføre en renteudgift til Rødovre Kommune på 30.000 kroner. De berørte ejere vil modtage ny ejendomsskattebillet, hvor dækningsafgiften fjernes fra 2. rate med forfald den 1. juli 2020. Senere udsendes en skattebillet mere, hvor opkrævning af den udskudte dækningsafgift 2. rate vil fremgå med ny forfaldsdato.

Kommentarer
Top