Renoverer veje for hjælpe-millioner
slotsherrensvej-2.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rødovre Kommune har fremrykket investeringer for mere end 38 millioner kroner for at hjælpe det lokale erhvervsliv. Nu går lokale virksomheder i gang med det første arbejde. Foto: Presse
trafik Rødovre Kommune besluttede under corona-nedlukningen at fremrykke anlægsinvesteringer for i alt 38.8 millioner kroner for at hjælpe erhvervslivet. Nu går lokale virksomheder i gang med det første arbejde.
Fakta

Der er tale om helt nye investeringer i byggeri og anlæg, som ikke tidligere er besluttet i de kommunale budgetter. De nye investeringer er derfor oveni anlægsporteføljen på 128 millioner kroner for 2020, som blev besluttet med vedtagelsen af budget 2020.
Ud over en pulje på fem millioner kroner til vedligeholdelse af kommunale institutioner og 23 millioner kroner til støjreducerende belægning på kommunens gennemskærende veje, er der også afsat penge til renovering af køkkener på plejehjemmene og udskiftning af vandinstallationer på Broparken og på Skovmoseskolen.       

For at give lokale virksomheder ordrer i bøgerne og dermed undgå arbejdsløshed, besluttede en enig kommunalbestyrelse tilbage i april måned at hjælpe de nødlidende lokale virksomheder ved at fremrykke investeringer for mere end 38 millioner kroner. Der er blandt andet afsat en pulje på fem millioner kroner til vedligeholdelse af kommunale institutioner og 23 millioner kroner til støjreducerende belægning på kommunens gennemskærende veje. Og arbejdet med sidstnævnte tager Rødovre Kommune hul på i morgen, når det lokale firma Petri & Haugsted, der ligger på Islevdalvej i Rødovre, går i gang med at etablere nye kantstene på Slotsherrensvej og Tårnvej, som forberedelse til, at man til efteråret kan lægge støjreducerende asfalt på de to veje.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for at hjælpe vores lokale virksomheder, og undgå at arbejdsløsheden breder sig. Derfor har vi fremrykket så mange investeringer som muligt, så ordrebøgerne kan blive fyldt op hos de lokale virksomheder. Det skal i gang hurtigt, og det skal så vidt muligt være lokale virksomheder, der får gavn af det,” udtaler borgmester Britt Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Kun ét spor på Slotsherrensvej
Arbejdet begynder i morgen, onsdag den 24. juni, på Slotsherrensvej og Rødovre Kommune oplyser, at der på strækninger vil være indsnævret til ét spor i hver retning – senere bliver det Tårnvej nord for Slotsherrensvej. Den nye kantsten bliver i granit, da løsningen er mere bæredygtig og i øvrigt kræver mindre vedligehold, end de nuværende kantsten af beton. 



 

 

 

Kommentarer
Top