Forretninger passer stadig på
rc-1.jpg
HOLDER ØJE :Patruljerne er klar til at løfte pegefingeren, give bøder og om nødvendigt lukke en butik, men indtil videre har det kun været nødvendigt med påbud. Foto: Arkiv
Genåbning Det ser fornuftigt ud med at genåbne forretningerne, mener politiet, der stadig fø'rer lokale tilsyn for at sikre kunder og ansatte mod smittefare.

Københavns Vestegns Politi fører stadig tilsyn med, om butikslivet følger restriktionerne for at genåbne for kunder og handel.
“Og det ser stadig meget fornuftigt ud, siger politichefen. Genåbningen af samfundet fortsætter nemlig efter den store corona-nedlukning i midten af marts, og politiet fortsætter med at kontrollere at restriktioner og retningslinjer bliver fulgt, så smitten ikke spreder sig.
”Vi får stadig mange positive tilbagemeldinger fra vores coronapatruljer, som fører tilsyn med indkøbscentre og andre handelsområder i politikredsen, om at forretningsdrivende og kunder generelt følger myndighedernes anbefalinger. De småfejl, som af og til konstateres, bliver rettet med det samme, og det foregår alt sammen i en meget positiv stemning, hvor lysten til at hindre smitten og følge myndighedernes anvisninger bestemt er tilstede. Retningslinjerne bliver generelt taget alvorligt, og vi møder stor glæde over, at der igen er lukket op for butikslivet. Så det ser alt i alt meget positivt ud,” siger politiinspektør og chef for lokalpolitiet Allan Nyring, Københavns Vestegns Politi.

Kommentarer
Top