Avarta-træner: “Vi glæder os”
espelunden-avarta_rygning_002_031018_BP.jpg
Endelig får bolden lov til at rulle i 2. division. På lørdag klokken 15 tager Avarta mod Jammerbugten i Espelunden. Foto: Brian Poulsen
fodbold På lørdag går det løs igen i Espelunden, når Avarta hjemme tager imod Jammerbugten.
Avartas modstandere

Avarta-Jammerbugten (nr. 6 i vest)
Brabrand (nr. 3 i vest) – Avarta
AB (nr. 5 i vest) – Avarta
Avarta – Aarhus Fremad (nr. 1 i vest)
Avarta – Middelfart (nr. 2 i vest)
Thisted – Avarta (nr. 4 i vest)

Langt om længe har landets myndigheder givet grønt lys til genstart af 2. division. Det bringer selvfølgelig smil og glæde frem på læberne i Espelunden, hvor Avarta har første hjemmekamp på lørdag.
”Det bliver fedt og vi glæder os. Vi kan ikke rykke ud, men samtidig er der jo nok også for langt op til Helsingør og Aarhus Fremad, når det gælder oprykning, men selvfølgelig vil vi jo gerne vinde alle kampe, så det vil vi give et forsøg,” fortæller cheftræner Thomas Westh Hansen.

Nu skal der spilles
Det er slut med at være hjemme i stuerne for Avartas vedkommende, nu vil der igen være kampe, der gælder tre point og der er mod rigtig gode hold. Avarta skal møde de øvrige top 6 mandskaber fra den anden gruppe i de resterende seks kampe og det er hold af stor kvalitet blandt andet det suveræne tophold Aarhus Fremad.
”Vi skal blive bedre til nogle ting og nu vil vi møde de bedste hold fra den anden pulje. Så nu får vi muligheden for at se, hvad vi mangler for at kunne tage det næste skridt. Det bliver spændende og sjovt at møde hold, som vi ikke har mødt så ofte,” mener cheftræneren.

Tilbage efter længere skade
Avarta har fået Frederik Tønsberg tilbage fra en længerevarende skade og endda i markant bedre forfatning end ventet.
”Han er kommet virkelig godt tilbage. Han er i markant bedre fysisk forfatning og meget længere fremme, end vi havde turde håbe på,” siger Westh Hansen, der ser frem til kick-off på lørdag klokken 15 i Espelunden.
Det bliver tilladt at foretage fem udskiftninger, men ikke over fem gange. Det skal fortages over tre udskiftninger, ligesom normalt.

Kommentarer
Top