Opstiller nødtoiletter ved idrætsfaciliteter
WEB_Bk-roedovre-BK-fix_051_141017_BP.jpg

Fodbold: BK R¿dovre - BK Fix

I forbindelse med genåbningen af flere udendørs idrætsfaciliteter har Rødovre Kommune valgt at opstille nødtoiletter til brugerne. Foto: Arkiv
genåbning I forbindelse med genåbningen af flere udendørs idrætsfaciliteter har Rødovre Kommune valgt at opstille nødtoiletter til brugerne.

Nu kan kommunens aktive borgere igen få sved på panden under åben himmel i foreningsregi. Rødovre Kommune valgte i går at genåbne flere udendørs idrætsfaciliteter og det betyder, at flere foreninger og idrætsklubber igen kan sætte gang i træningen.
Genåbningen bliver med visse begrænsninger og corona-forholdsregler, men det glæder stadig formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Lene Due (S), at kommunens udendørsarealer nu kan tages i brug.
”Der har været tæt og god dialog med brugerbestyrelserne og foreningerne og vi har stået sammen om at få det til at lykkes,” siger Lene Due.
Flere fodboldaner blive blandt andet blive opdelt til 8-mands baner, så flere kan dyrke idræt og så vil der også blive opstillet mobile toiletter til brugerne, da det fortsat ikke er muligt at benytte omklædningsrummene.
”Jeg er rigtig glad for, at der også kommer nødtoiletter op. Det har været et ønske fra mange og derfor kommer der flere toiletter ude på de forskellige idrætsområder. Omklædningsrummene må vi vente med lidt endnu,” fortæller Lene Due i et videoklip på Rødovre kommunes facebookside.

Kommentarer
Top