Ønsker mere indsigt i idrætslivet
49H2862-e1589954575557.jpg
Alt for få dyrker idræt i Rødovre, men det vides ikke hvorfor. Det ønsker flere politikere i kommunalbestyrelsen at få svar på. Børnene på billedet er fra Orients børnehaveturnering, som er et konstruktivt initiativ til at få børn til at dyrke idræt. Foto: Orient Fodbold
idræt Flere af lokalpolitikerne ser frem til at modtage en reel problemstilling fra idrætsforeningerne, så de har mere at forholde sig til. "Det er foreningerne, der har fingeren på pulsen og ved hvor skoen trykker," siger Peter Mikkelsen (Ø), der, ligesom flere af sine kolleger, ønsker tilbundsgående analyser. Se lokalpolitikernes fulde svar på rnn's seks spørgsmål i bunden af artiklen.

Alene i 2020 er der afsat omkring 15 millioner kroner til idrætsfaciliteter og når det gælder driftsudgifter, ligger Rødovre i top, når der investeres i idrætten pr. indbygger.
Det er faktum, så idrætten i Rødovre bør ikke beklage sig, når det drejer sig om penge, hvilket formanden for Kultur og Fritidsudvalget, Lene Due, også er inde på:
“I så mange år jeg kan huske tilbage, er idrætten blevet prioriteret hvert eneste år i vores budget. Alene i år er der afsat mere end 15 millioner kroner til forbedringer på idrætsområdet. Der er ikke noget, der tyder på, at det ændrer sig. Vi vil blive ved med at prioritere idrætten,” slår hun fast og bakkes op af Kim Drejer Nielsen (C):
“Alene i 2020 bruger kommunen over 13 millioner kroner på anlæg på idrætsområdet. Det ville være forkert af mig at love, at der kommer mange flere penge til idrætten på kort sigt.”
“Dels har vi en økonomisk krise, som ingen endnu har overblik over. Dels har vi i disse år stor tilflytning og udbygning af kommunen. Det medfører store anlægsudgifter til skoler, daginstitutioner og til udvikling af bykernen. Men helt overordnet er der behov for, at vi ser vores bygningsmasse igennem og foretager en langsigtet vedligeholdelsesplan.”

Ønsker mere viden
Kim Drejer Nielsen mener, at han mangler mere konkret viden.
“I forbindelse med en vedligeholdelsesplan er det vigtigt, at foreningerne indgiver høringssvar i forbindelse med budgetforslaget, så vi som politikere kan få overblik over de forskellige ønsker og behov.”
Det er Enhedslistens Peter Mikkelsen (Ø) enig i:
“Jeg skal ikke kunne sige, om idrætsfaciliteterne i Rødovre er utidssvarende, og at det eventuelt er det, der gør, at medlemstallene til foreningerne er dalende. Det tror jeg faktisk, at foreningerne bedre kan fortælle politikerne,” siger han og fortsætter:
“Foreningernes samarbejde om prioritering er nødvendig for politikernes prioriteringer. Det er foreningerne, der har fingeren på pulsen og ved, hvor skoen trykker. Så er det op til forhandlinger, hvor meget der kan imødekommes.”
Også Kenneth Rasmussen fra SF søger mere viden:
“Der er ingen tvivl om, at vi i SF prioriterer idrætten højt,
både af hensyn til borgernes trivsel og af forebyggelseshensyn. Det ville være interessant at få undersøgt i detaljer, hvad der ligger bag.”
“Det kunne derfor være en god idé at få lavet en grundig undersøgelse af, hvor og hvordan der skal sættes ind, hvis vi skal have vendt den kedelige tendens med faldende tilslutning til idrætsforeningerne.



Partiernes Bud på de faldende medlemstal
Til trods for manglende konkret viden, kommer partierne i kommunalbestyrelsen ind på, hvad årsagen kan være til de faldende medlemstal.
“Det kan være alt fra borgernes stigende gennemsnitsalder, hvilke idrætsformer, der tilbydes og åbningstider til fleksibilitet i forhold til baner og adgangsmuligheder på ‘skæve’ tidspunkter,” siger Kenneth Rasmussen (F).
“Ungdomsidræt skal prioriteres højt. Ikke kun 1. holdende, men også de knap så gode udøvere. Det skaber et stort frafald, når man bliver nedprioriteret i sin klub ved blandt andet at få de dårlige tider, det dårlige materiale, ingen økonomi, men retten til at betale. Alt for mange klubber har fokus på resultater, elite og tophold,” fortsætter han.
Kim Hammer (O) peger på, at der er kommet flere digitale tilbud.
“Jeg tror årsagen er, at der er kommet flere tilbud såsom E-Sport og nogle søger måske alternative kommuner, hvor ens venner er aktive. Det kan også have noget med den sociale arv at gøre. Økonomi kan også være en afgørende faktor for nogle familier,” pointerer Kim Hammer, der ønsker at få tal på, hvor mange der dyrker idræt på egen hånd, eksempelvis i fitnesscentre.
“Jeg tror Lokal Nyts egen analyse er korrekt, når I påpeger, at der har været nogle interne konflikter og at ikke alle faciliteter er i top,” siger Kim Drejer Nielsen, som igen lægger op til en mere tilbundsgående analyse fra idrætsforeningerne.

Forkerte tal
Lene Due er ikke enig i Lokal Nyts eller FIRs formands indlæg, for hun mener, det faktisk går ganske godt i Rødovre. Indlæggene er baseret på forkerte tal.
“Den generelle tendens de sidste mange år har været et stigende medlemstal i foreningerne. Siden 2012 og frem til 2018 har der været en fremgang af medlemmer fra 7.330 til 9.290 i kommunens idrætsforeninger. Det svarer til en stigning på 21 procent. Det bør man tage med, så man ikke pludselig maler fanden på væggen, når tallet så går lidt tilbage,” slår hun fast.
Hun fortæller også, at ROG har fået nyt medlemssystem, hvor nogle medlemmer ikke er blevet registreret i foreningen og at Rødovre Skytteforening ikke har oplyst deres medlemstal, som derfor er nul i stedet for 100.
“Foreningen Aktiv Fritid er slet ikke registreret, selvom de har en række vigtige idrætsaktiviteter for vores ældre borgere,” siger Lene Due om de misvisende tal. Hun fortsætter:
“Det er mit klare indtryk, at Rødovreborgerne generelt er meget aktive – og det gælder også dem, der ikke er medlem af en forening. Der er mulighed for at træne uden at være medlem af en forening. Rigtig mange borgere gør eksempelvis brug af vores løbe- og træningsfaciliteter på Rødovre Stadion, ved vores sundhedscenter, cykler eller løber i vores naturområder. Denne gruppe er stor og jeg synes også, de hører med i det store billede af, om vi er aktive.”

Bundplacering er reel
I næste uge fortsætter avisen med at have fokus på idrætslivet i Rødovre, hvor vi vil fremlægge en analyse udarbejdet af DGI. Den bekræfter, at Rødovre bruger forholdsvis mange penge på idræt, men at Rødovre får en bundplacering, ikke kun på Vestegnen, men i hele Danmark, når det gælder foreningsaktive borgere.
“Politik er viljen til at skabe forandring, men også en erkendelse af, at ting tager tid, og at det, der skaber forandring starter med dialog. Derfor er det fint, at Rødovre Lokal Nyt sætter fokus på den lokale idræt – om ikke for andet, så for at minde os om det i forhold til efterårets budgetforhandlinger og til at vi husker det til kommunalvalget om halvandet år,” runder Peter Mikkelsen af.

Spørgsmål 1:
Hvad tror I, er årsagen til medlemsnedgangen i Rødovre?

Kenneth Rasmussen, SF: 
Det er svært at sætte en finger på præcis, hvad nedgangen skyldes. Det kan være alt fra borgernes stigende gennemsnitsalder, hvilke idrætsformer der tilbydes og åbningstider til fleksibilitet i.f.t. baner og adgangsmuligheder på ”skæve” tidspunkter. Det ville være interessant at få undersøgt i detaljer, hvad der ligger bag. Ungdomsidræt skal prioriteres højt. Ikke kun 1. holdende, men også de knap så gode udøvere. Det skaber et stort frafald, når man bliver nedprioriteret i sin klub; man får ingen hjælp / træner m.v., man får de dårlige tider, det dårlige materiale, ingen økonomi, men retten til at betale! Man kommer ikke til stævner m.m. Det er fordi, at fokus i alt for mange klubber er på resultater / elite / tophold. Det skaber et stort mørketal i opgørelsen.

Kim Drejer Nielsen, Konservative:
Jeg tror jeres egen analyse er korrekt, når I påpeger, at der har været nogle interne konflikter og at faciliteterne ikke alle har været i top. Om det kan forklare det hele, er jeg ikke sikker på. Men jeg har ikke andre forklaringer. Under alle omstændigheder er vi meget opmærksomme på, at antallet af udøvere er faldet bemærkelsesværdigt, og at vi fra politisk side skal gøre, hvad vi kan for at tallene retter sig.

Kim Hammer, Dansk Folkeparti:
Jeg tror årsagen er, at der er kommet flere tilbud såsom E-Sport, og nogle søger måske alternative kommuner, hvor ens venner er aktive. Det kan også have noget med den sociale arv at gøre.
Økonomi kan også være en afgørende faktor for nogle familier. På Island, hvor næsten alle unge dyrker sport, har de en ordning, hvor familien har en trækningsret, så kommunen kan overføre penge til klubben, hvor barnet dyrker idræt – det giver lige muligheder for alle.

Lene Due, Socialdemokratiet:
Det er svært at spå om, hvad der er årsag til medlemsnedgangen. Der er ingen tvivl om, at de mange frivillige i foreningslivet gør et fantastisk arbejde.
Den generelle tendens de sidste mange år har været et stigende medlemstal i foreningerne. Siden 2012 og frem til 2018 har der været en fremgang af medlemmer fra 7.330 til 9.290 i kommunens idrætsforeninger. Det svarer til en stigning på 21 procent. Det bør man tage med, så man ikke pludselig maler fanden på væggen, når tallet så går lidt tilbage.
Jeg har forhørt mig i forvaltningen om, hvad årsagen til tilbagegangen kan være. De oplyser bl.a., at det er særligt ROG og Avarta, der har haft medlemsnedgang. I ROG har man ca. 90 personer på ventelisten, så klubben undrer sig over udviklingen. Det kan skyldes, at de har fået et nyt medlemssystem, som gør, at de registrerer deres medlemmer på en anden måde. Derudover har de kørt med et klippekortsystem, som gjorde, at disse ’medlemmer’ ikke er blevet registreret som medlemmer af foreningen, og de er så ikke talt med i opgørelsen. Det er efterfølgende blevet ændret, så man nu bliver meldt ind i foreningen.
For Avarta er det formentlig en udfordring, at der omkring klubben ligger en række andre klubber, som trækker medlemmer til. Medlemstallet har altid gået op og ned.
Derudover har jeg fået oplyst, at der er tre klubber, som ikke er med i opgørelsen for 2019. Det er bl.a. Rødovre Skytteforening, som har omkring 100 medlemmer. Foreningen Aktiv Fritid er slet ikke registreret, selvom de har en række vigtige idrætsaktiviteter for vores ældre borgere.
Det er mit klare indtryk, at Rødovreborgerne generelt er meget aktive – og det gælder også dem, der ikke er medlem af en forening. Der er mulighed for at træne uden at være medlem af en forening. Rigtig mange borgere gør f.eks. brug af vores løbe- og træningsfaciliteter på Rødovre Stadion, ved vores sundhedscenter, cykler eller løber på Volden eller ved Damhussøen og Damhusengen. Denne gruppe er stor og alle de mange borgere synes jeg også, hører med til det store billede af om vi er aktive inden for sport og idræt i Rødovre.

Peter Mikkelsen, Enhedslisten:
(Han har ikke svaret på spørgsmålene punkt for punkt, men kommet med et generelt svar)
Politik er viljen til at skabe forandring, men også en erkendelse af, at ting tager tid, og at det, der skaber forandring starter med dialog. Derfor er det fint, at Rødovre Lokal Nyt sætter fokus på den lokale idræt – om ikke for andet, så for at minde os om det i forhold til efterårets budgetforhandlinger og til at vi husker det til kommunalvalget om halvandet år.
Skal vi skabe forandring for den lokale idræt kræver det, at vi bliver gjort opmærksom på forholdene i så tilbundsgående analyser, der kan påvise, hvor det er vi sætter bedst ind.
Den organiserede folkelige idræt er med til at skabe, som Poul Lundberg siger til Rødovre Lokal Nyt, fysisk og mentalt velvære. Den er samtidig med til at involvere medlemmer i et fællesskab, der kan forebygge ensomhed og medvirke til engagement i lokalsamfundet. Alt sammen faktorer, der gør det fornuftigt at investere økonomisk i idrætten.
Jeg skal ikke kunne sige om idrætsfaciliteterne i Rødovre er utidssvarende, og at det eventuelt er det, der gør at medlemstallene til foreningerne er dalende. Det tror jeg faktisk at foreningerne bedre kan fortælle politikerne.
Der er gennem årene investeret bredt i idrætten. Der bliver formentlig også – på trods af Corona – afsat penge til idrætten i de kommende år. Hvor stort behovet er ved foreningerne bedst. Foreningernes samarbejde om prioritering er nødvendigt for politikernes prioriteringer. Det er foreningerne, der har fingeren på pulsen og ved hvor skoen trykker. Så er det op til forhandlinger, hvor meget der kan imødekommes.

Spørgsmål 2:
Er det overhovedet vigtigt, at Rødovres borgere dyrker idræt? Hvis ja- hvorfor.

Kim Drejer iIelsen, Konservative:
Ja, det er vigtigt.
Det er vigtigt, at Rødovres borgere dyrker idræt, fordi det styrker det almindelige velvære at røre sig og at være sammen med andre mennesker. Desuden har det stor betydning for helbredet og til forebyggelse af livsstilssygdomme.

Kim Hammer, Dansk Folkeparti: 
Det er altid vigtigt at dyrke idræt og være aktiv, både for helbredet og det sociale netværk. Desuden er det vigtigt set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, at folkesundheden er i top.

Lene Due, Socialdemokratiet:
Det er meget vigtigt. Det har stor betydning for sundheden, og så giver foreningsidrætten også nogle stærke værdier, som kan være med til at højne livskvaliteten. Foreningslivet er med til at skabe stærke fællesskaber, venskaber, oplevelser og en fælles identitet i Rødovre. Det spiller en stor rolle for vores lokale sammenhængskraft.

Kenneth Rasmussen, SF:
Al forskning viser, at motion er helt centralt for vores helbred, både fysisk og mentalt. Ikke mindst ved vi at fysisk aktivitet er en af de vigtigste faktorer for at bevare et sundt helbred langt op i årene. Det siger derfor sig selv, at det har meget stor betydning, både for kommunen og for den enkelte borger, at vi har et aktiv liv, hvor bevægelse er en naturlig del af hverdagen. Idrætsforeningerne spiller en stor rolle her i at samle og motivere borgerne omkring det at være fysisk aktiv – samtidig med at tilføre et stort socialt element, hvilket er med til at fastholde motivation og gøre det sjovt og udviklende også for vores unge.

Spørgsmål 3
Bør det lige være i Rødovre, at rødovreborgerne dyrker idræt?

Kim Hammer, Dansk Folkeparti:
Nej, det mener jeg ikke. Der kan være mange årsager til, at man vælger en anden kommune at dyrke idræt i. Det kan være, at man tillægger det større vægt at træne sammen med sine venner, arbejdskolleger eller skolekammerater. Det vigtigste i min optik er dog, at man dyrker idræt.

Lene Due, Socialdemokratiet:
Det bør ikke nødvendigvis være i Rødovre, men det er vigtigt, at vi har gode tilbud i nærområdet. Og det synes jeg i høj grad, vi har.
Det er vigtigt, at det ikke er en betingelse, at man er bosiddende i en kommune for at kunne melde sig ind i en forening. Vi må antage, at der er nogenlunde lige så mange Rødovreborgere, som går til idræt i andre kommuner, som der er borgere udefra, der går til en aktivitet i Rødovre. Det går formentlig lige op.

Kenneth Rasmussen, SF:
Som udgangspunkt er der intet i vejen for, at rødovreborgere dyrker idræt i andre kommuner. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at flere undersøgelser har vist, at især hvad angår de unge, betyder det meget, at de kommer afsted til idræt, at det foregår i nærmiljøet. Det er derfor vigtigt, at vi sørger for, at der er gode muligheder for at dyrke idræt lokalt i Rødovre.

Kim Drejer Nielsen, Konservative:
Nej, det gør det ikke. Men det skal helst ikke komme dertil, at folk søger væk fordi de er utilfredse med forholdene i Rødovre. Vi vil også gerne have nogle talenter, der kan kaste glans over byen. Men det vigtigste er, AT folk får dyrket idræt.

Spørgsmål 4
Hvad, tror du/I, skal til for at få flere til at dyrke idræt i Rødovre?

Lene Due, Socialdemokratiet:
Der er mange parametre, der har betydning – f.eks. forholdene i den enkelte klub, venskaber, og hvad der lige er på mode. Idrætsforeningerne kan give børn og unge rigtigt meget, som de bærer med sig resten af livet. Folkeoplysningsudvalget har i 2020 afsat 250.000 kr. pr. år i en 4-årig periode til at igangsætte en række udviklingstiltag, som kan bidrage til, at flere børn- og unge bliver aktive og medlemmer af de lokale idrætsforeninger. Det sker i et tæt samarbejde med DGI Storkøbenhavn, som støtter projekterne med et tilsvarende beløb. I samarbejdsaftalen vil der også være en række tiltag, som støtter foreningsarbejdet, bl.a. med afvikling af kurser og uddannelser.

Kenneth Rasmussen, SF:
Det mest fornuftige må vel være at spørge borgerne.

Kim Drejer Nielsen, Konservative
Det er vigtigt, at der er et godt samarbejde foreningerne i mellem og mellem foreningerne og kommunen. Det handler bl.a. om at udnytte den kapacitet, der er og få den fornødne støtte. Det handler også om at sørge for, at faciliteterne er i god stand. Endelig kan man give de frivillige foreninger lov til at annoncere billigt på de digitale platforme. Det er meget dyrt for dem i dag. Jeg har ikke været tilhænger af standerne, men når de nu er der, så kan vi lige så godt give foreningerne bedre adgang til dem.

Kim Hammer, Dansk Folkeparti:
Vi ved, hvor mange der dyrker idræt i Rødovres foreninger! Men ved vi, hvor mange der dyrker idræt i Rødovre sammenlagt? Det kunne være interessant. Og tæller fitnesscentre med?

Spørgsmål 5
Flere brugere kommenterer på Facebook under artiklen, at faciliteterne i Rødovre er utidssvarende. Er du/I enig?

Kenneth Rasmussen, SF:
Der er ingen tvivl om, at en del af idrætsanlæggene i Rødovre er slidte og trænger til en update. Det er noget, vi bliver nødt til at se på.

Kim Drejer Nielsen, Konservative:
Jeg er delvist enig. Vi har ganske mange faciliteter, og det er meget forskelligt i hvilken stand de er i og om de er tidssvarende. Men dermed har jeg også sagt, at nogle faciliteter helt sikkert er nedslidte eller utidssvarende. Det er i den forbindelse vigtigt, at foreningerne indgiver høringssvar i forbindelse med budgetforslaget, så vi, som politikere, kan få overblik over de forskellige ønsker og behov.

Kim Hammer, Dansk Folkeparti:
Nogle af faciliteterne er up to date, men der er også nogle, der kunne trænge til en kærlig hånd. Det er det, der hedder Caretaker, og det er vi måske ikke så gode til at afsætte midler til i budgettet. 
Personligt, synes jeg, at vi bruger mange penge til idrætten i Rødovre i budgettet hvert år. og jeg har heller ikke noget imod det. Men der skal også være penge til andre faciliteter i Rødovre, såsom renovering af skoler, plejehjem og andre kommunale institutioner.

Lene Due, Socialdemokratiet:
Der kan være enkelte undtagelser, men generelt mener jeg faktisk, at vores idrætsfaciliteter både indendørs og udendørs er i god stand, og at det er en god ramme at dyrke idræt i.
Til gengæld kan der være brug for, at vi kigger på, om udnyttelsesgraden er god nok, og om der skal være en større tilgængelighed til faciliteterne. Når man samlet kigger på tidsrummet fra kl. 15 til 22, bliver vores faciliteter ikke udnyttet nok. Jeg tror godt, vi kan øge foreningernes muligheder for at benytte faciliteterne.

Spørgsmål 6
Er der budget til, at man kan prioritere sporten højere i næste valgperiode eller er der vigtigere udfordringer, som prioriteres højere?

Kim Drejer Nielsen, Konservative:
Alene i 2020 bruger kommunen over 13 mio. kr. på anlæg på idrætsområdet. Det ville være forkert af mig at love, at der kommer mange flere penge til idrætten på kort sigt. Dels har vi en økonomisk krise, som ingen endnu har overblik over. Dels har vi i disse år stor tilflytning og udbygning af kommunen.
Det medfører store anlægsudgifter til skoler, daginstitutioner og til udvikling af bykernen. Men helt overordnet set er der behov for, at vi ser vores bygningsmasse igennem og laver en langsigtet vedligeholdelsesplan.

Kim Hammer, Dansk Folkeparti:
Jeg er en sportsmand om nogen. Jeg vil gerne give sporten flere penge i budgettet, og der er i 2020 givet rigtigt mange penge til sporten, blandt andet Rødovre ishockey og Islev Taekwondo Klub.
Men som alle ved, skal man lave et budget i balance, selv om alle naturligvis vil gerne ser, at det lige er deres område, der bliver prioriteret højst. Som politiker handler det om at bruge sin sunde fornuft og prioritere pengene rigtigt, så de kommer til gavn fornuftigt og for flest borgere.

Lene Due, Socialdemokratiet:
I så mange år, jeg kan huske tilbage, er idrætten blevet prioriteret hvert eneste år i vores budget. Alene i år er der afsat over 15 mio.kr. til forbedringer på idrætsområdet. Der er ikke noget, der tyder på, at det skulle ændre sig. Vi vil blive ved med at prioritere idrætten. Ligesom god ældrepleje og gode forhold for børnene, er idrætten også en vigtig del af den moderne velfærdskommune.

Kenneth Rasmussen, SF:
Der er ingen tvivl om, at tilflytningen af de mange nye borgere har gjort, at vi er nødt til at lægge rigtig mange penge på børneområdet. Derudover får vi også mange ældre, der naturligvis skal prioriteres. Når det er sagt, prioriterer vi i SF idrætten højt, både af hensyn til borgernes trivsel, og af forebyggelseshensyn. 
Det kunne derfor være en god idé at få lavet en grundig undersøgelse af, hvor og hvordan der skal sættes ind, hvis vi skal have vendt den kedelige tendens med faldende tilslutning til idrætsforeningerne.

Kommentarer
Top