Kosmetiske behandlinger i dagens Danmark: Botox og fillers hitter blandt alle aldersgrupper
Cosmo-Laser-e1589796340676.jpeg
SPONSORERET INDHOLD Før i tiden var kosmetiske behandlinger noget, der hørte til hos de velhavende i USA, men sådan er det ikke længere. I dag kan du nemlig få lavet et væld af forskellige kosmetiske behandlinger i Danmark, hvor særligt Botox og fillers er det, danskerne vil have. Men hvad kan disse behandlingstyper gøre for dig?

I denne artikel fortæller vi dig mere om Botox og fillers, og hvordan hvert stof går ind og virker i din hud. Du kan også blive klogere på, hvilke former for behandling du kan overveje at få lavet.

Hvad er forskellen på Botox og fillers?

Lad os kigge lidt nærmere på de to stoffer, der anvendes ved kosmetiske behandlinger. Botox er et stof, der består af en toxin udvundet fra en bestemt bakterie. I 1950’erne blev Botox anvendt som medicinsk behandling, men siden 1980’erne er det også blevet anvendt til at behandle særligt rynker i ansigtet.



Botox behandling til behandling af rynker, er i dag en hurtig og effektiv måde at komme rynkerne til livs, hvor stoffet går ind og blokerer for signalet mellem nerve og muskel. På den måde slapper musklen mere af og minimerer rynker.

Fillers er derimod et stof, der anvendes til at give mere fylde i huden. Det består af hyaluronsyre og vand, der begge bliver naturligt produceret i huden. Produktionen af hyaluronsyre mindskes med årene, og det resulterer i mindre fylde og elasticitet i huden. Fillers anvendes særligt til at give fylde i læber og kindben.

Hurtig og effektiv behandling

Både Botox og fillers er behandlingstyper, der kræver en behandlingstid på mellem 10-30 minutter. Behandlingen sker ved, at stoffet injiceres med en nål og sprøjtes ind i de områder, der skal behandles. Ved en rynkebehandling vil Botox blive sprøjtet ind under rynken, så den pågældende muskels signaler blokeres.

Behandlingen foregår på en klinik, hvor du skal sørge for at få en behandler, der er autoriseret inden for behandlingsformen. Typisk vil den foregå med lokalbedøvelse, og du kan tage hjem umiddelbart efter din behandling er færdig. Mindst to dage forinden skal du have foretaget en forundersøgelse, og du har fortrydelsesret op til den dag, hvor behandlingen skal foregå.

Få bivirkninger hos de fleste

Ligesom enhver anden form for behandling, er der nogle få bivirkninger i forbindelse med en behandling med Botox eller fillers. Heldigvis er disse særdeles små og overkommelige for dig. Typisk vil du i dagene efter oplevelse hævelse, ømhed og rødmen omkring det behandlede område. Du kan også opleve, at du får blå mærker på de steder, hvor nålen er blevet stukket ind i huden.

I nogle tilfælde kan der forekomme mere omfangsrige bivirkninger. Dette kan være sårdannelse, længerevarende hævelse eller infektion. Med tiden vil dette typisk forsvinde, men det kan være en god idé at kontakte din behandler eller praktiserende læge og få det undersøgt.

Er du gravid eller ammende, bør du ikke få behandling med hverken Botox eller fillers. Det samme gælder, hvis du er i blodfortyndende behandling eller lider af en muskel- eller nervesygdom. Tal altid med din behandler om dette, inden du beslutter dig for, om du skal have en kosmetisk behandling.

Kommentarer
Top