Indtager bundplacering
gå-lunt-løb.jpg
Der er mange mekanismer, der spiller ind, når det drejer sig om medlemstal. Befolkningssammensætning, befolkningstæthed og faciliteter har stor betydning for medlemstallene, konkluderer rapport fra Idrættens Analyseinstitut, som også peger på, at idrætslivet skaber borgere, der har større tiltro til og engagement i samfundet. Foto: Brian Poulsen / arkiv
idræt En analyse fra Idrættens Analyseinstitut fra november 2017, der omhandler landets kommuners evne til at rekruttere nye medlemmer ud fra økonomi, demografi og faciliteter, får Rødovre en klar bundplacering. Selvom Rødovre bruger forholdsvis mange penge på området, er der alt for få, der dyrker idræt.

Arbejdspapiret fra Idrættens Analyseinstitut undersøger, med udgangspunkt i kommunale udgifter til idrætsområdet i de 98 danske kommuner, variationerne i borgernes deltagelse i idrætsforeninger, indledes anlysen, som tager udgangspunkt i følgende:
Analyserne ser også på kommunale udgifters indflydelse på frivillighed og foreningernes oplevede trivsel. Samtidig kan der være store anlægs- og driftsmæssige forskelle mellem kommuner, der har mange kommunale faciliteter og de kommuner, som har mange selvejende faciliteter.
Yderligere kan udgifterne variere på grund af faciliteternes serviceniveau, karakter eller stand. En kommune med mange gamle og nedslidte faciliteter kan have store udgifter til drift og vedligeholdelse, selvom den hverken har bedre facilitetsdækning eller flere idrætsaktive/foreningsaktive end en kommune, hvor faciliteterne er mere moderne eller i bedre stand.
I relation til faciliteternes karakter finder man typisk større udgiftsposter i en kommune med driftsmæssigt dyre faciliteter som offentlige svømmehaller og skøjtehaller end i en kommune, hvor der udelukkende findes almindelige idrætshaller, gymnastiksale og fodboldbaner.

Idræt giver øget samfundssind
I analysen henvises til en anden analyse udarbejdet af Thøgersen og Iversen fra 2014. Analysen konkluderede blandt andet, at kommunerne ikke pr. automatik kan ’købe sig’ til et blomstrende foreningsliv via et højt økonomisk støtteniveau.
Analysen konkluderer blandt andet, at kommuner prioriterer idræt højt, fordi frivilligt engagement hænger sammen med høj grad af tillid til andre mennesker og i et vist omfang generelt politisk engagement, samt engagement i samfundslivet.
Undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’ finder, at idrætsaktive danskere udtrykker større grad af tillid til andre mennesker end ikke-idrætsaktive dansker.



Usikkerhed om medlemstal
Analysen peger også på, at en borger, som er medlem af to forskellige idrætsforeninger, vil tælle to gange.
“Samtidig bliver det tydeligt, at man kan finde eksempler på kommuner, som rent faktisk præsterer på både udgiftsniveau og foreningsdeltagelse. Det gælder især Allerød, Hørsholm, Herlev, Furesø og i lidt mindre omfang Gentofte kommuner,” står der i analysen, men så bliver Rødovre nævnt.
“Omvendt ser man relativt høje udgiftsniveauer i kommuner som Albertslund, Glostrup, Høje-Taas-
trup, Hvidovre, Rødovre og Brøndby, selvom foreningsdeltagelsen her ligger relativt lavt.”
I analysen ligger Rødovre ganske simpelt sidst, når analysen kun tager udgangspunkt i, hvor mange penge der bruges på idræt pr. indbygger og hvor mange indbyggere, der dyrker idræt. Kun Frederiksberg nærmer sig i bunden.
Analysen peger da også direkte på Rødovre, som en kommune der skiller sig negativt ud.

Højt uddannede dyrker ikke sport
I analysen står der videre:
“Ser man på sammenhænge mellem uddannelsesniveau og foreningsandel på tværs af kommuner ud fra CFR-tallene, finder man en lineær, negativ sammenhæng. Det vil sige, at et højere uddannelsesniveau betyder lavere foreningsdeltagelse. Uddannelsesniveau er dog tæt korreleret med befolkningstæthed.”
“Danskernes motions- og sportsvaner 2016 viser, at tilbøjeligheden til at dyrke selvorganiseret og kommercielt organiseret sport og motion stiger med uddannelseslængde.”
Analysen peger også på, at i 2017 dyrkede 75% af den danske befolkning selvorganiseret idræts som gå selv ture, løb eller man spiller fodbold, petanque, rullehockey eller basket og så videre med vennerne. Desværre er der ikke specifikke tal for hver kommune.
“I 2017 dyrkede 28% idræt i kommercielle tilbud som Fitnesscentre og her er det tydeligt, at jo højere indtægt des større procentdel dyrker kommerciel idræt,” viser analysen.
Heller ikke her har vi tallene specifikt fra Rødovre.
“Da der generelt er flere borgere med ikke-vestlig baggrund i kommuner med høj befolkningstæthed, betyder det samtidig en lavere foreningsdeltagelse, fordi ikke-vestlige borgere er mindre tilbøjelige til at dyrke foreningsidræt end etnisk danske borgere. 39% blandt etniske danskere mod 25% blandt borgere født i et ikke-vestligt land.”

Ishockey er dyrt
De kommuner, som bruger fleste penge på idræt pr. borger, er tre ud af de fire øverste kommuner ishockeybyer og det er ingen tilfældighed.
Hørsholm, Gentofte og Herlev ligger nummer 2, 3 og 4. Her ligger Rødovre også efter Tårnby og Hvidovre, der også har en skøjtehal. Kun Gladsaxe ligger under Rødovre.
“Man finder ingen tegn på, at kommunerne kan købe sig til en høj foreningsdeltagelse. Det skyldes, at kommuner, som typisk har høje udgifter, er kendetegnet ved en lang række parametre, der generelt peger imod et mindre dominerende foreningsliv.”
“Ønsker man at arbejde for flere foreningsaktive borgere, ligger der især en udfordring i forhold til ikke-vestlige borgere, som ikke umiddelbart ser ud til at melde sig ind i foreningerne, selv ikke når kommuner investerer mange penge på idræt, som det eksempelvis er tilfældet på den københavnske Vestegn,” konkluderer analysen.

I næste uge kommer flere af Rødovres idrætsforeninger med deres bud på, hvordan man kan få flere idrætsmedlemmer i kommunen.
Vil jeres forening bidrage, så skriv til rnn@rnn.dk

Kommentarer
Top