Hver 10. får løn uden at lave noget
ING_32193_132046.jpg

man watching tv at modern villa

10.6 procent af de private lønmodtagere i Rødovre, får løn fra staten, mens de er sendt hjem under coronakrisen. Foto: SignElements
Genåbning Hver tiende lønmodtager i Rødovre får lønkompensation fra staten. Kun i otte andre kommuner bruger virksomhederne lønkompensationsordningen mere end i Rødovre.
Sådan fordeler lønkompensationen sig

 

  • Region Hovedstaden: 58.400
  • Region Sjælland: 20.200
  • Region Syddanmark: 33.100
  • Region Midtjylland: 37.500
  • Region Nordjylland: 13.800

Nye tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at mere end 170.000 danskere den 11. maj var hjemsendt og fik dækket en del af deres løn fra starten.

I Rødovre er 10.6 procent af lønmodtagerne med i lønkompensationsordningen, hvor virksomheder kan få hjælp fra staten til at betale medarbejderes løn. Det er en procentandel, der kun overgås af otte andre kommuner.



Antallet af lønkompenserede danskere fordeler sig over hele landet, men Region Hovedstaden og Region Syddanmark er de to steder i landet med den største andel lønmodtagere sendt hjem på lønkompensationsordningen.

”Vi har sammen med Folketingets øvrige partier spændt et sikkerhedsnet ud under Danmark, dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere allerede fra starten af corona-krisen. Det har været en nødvendig prioritet for os for at kunne holde hånden under økonomien. Og de nye tal, vi har lagt frem i dag, bekræfter mig i, at det var vigtigt, at vi handlede. Nu står vi over for næste skridt, hvor vi skal kickstarte økonomien, og det skal vi gøre klogt, så Danmark kommer bedst muligt ud på den anden side af krisen,” siger finansminister Nicolai Wammen.

Fuld løn istedet for fyring

Med ordningen får virksomheder mulighed for at sende medarbejderen hjem med fuld løn med statens hjælp i stedet for at fyre medarbejderen.

”Jeg er glad for, at regeringens hjælpepakker er til gavn på tværs af hele landet, sådan så danskere både i by og land kan få den sikkerhed, der følger med. Den her ordning giver danskere, der ellers ville være blevet fyret på grund af corona-krisen, mulighed for at beholde deres job og fulde løn. Samtidig giver det virksomhederne mulighed for at beholde medarbejdere, så de hurtigt kan komme på benene igen, når der er gang i hjulene igen. Det er vigtigt ikke mindst i de dele af landet, hvor der er længere mellem arbejdspladserne,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Statens bidrag til lønnen er op til 30.000 kroner per måned per medarbejder.

”Corona-udbruddet har betydet, at mange har mistet deres job, men vi har været forskånet for den eksplosion i arbejdsløshed, som man fx har set på vores største eksportmarked USA. Og det tror jeg ikke mindst skyldes trepartsaftalen om lønkompensation. Ordningen har sikret mange lønmodtagere fuld løn. Mister man jobbet rammer det den enkelte og deres familier hårdt, og derfor skal vi hjælpe. Det skal vi gøre ved at sætte skub i økonomien og støtte med opkvalificering til gavn for ledige og virksomhederne på både kort og lang sigt,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Kommentarer
Top